To sydsudanske præster frigivet
Pastor Yat Michael og pastor Peter Reight risikerede enten dødsstraf eller livsvarigt fængsel, men de er nu begge frigivet med den begrundelse, at de har udstået deres straf.
De to præster var ifølge Christian Today anklaget for at have ’krænket islamisk tro’, have udspredt had og undermineret forfatningen.
Peter Reight blev arresteret i januar i år, mens Yat Michael blev arresteret i december sidste år. Ifølge rapporter fra Christian Today er de begge blevet nægtet adgang til deres advokater ved flere lejligheder under fangeskabet.