”Turen går til Bashgara”

”Evangeliet bliver forkyndt klokkeklart – Per pakker ikke noget ind, når han prædiker om aftenen. Jeg troede, man blev nødt til at være forsigtig og pakke evangeliet mere ind i et overvejende muslimsk land, men det gør han absolut ikke.”

Af Anja Due

Kender du de rejsebøger fra fx Politikken ” Turen går til Mexico” eller ”Turen går til Barcelona”? Du køber dem og forbereder din ferie på den måde. I dag er det nok mere normalt at tjekke nettet for at se de interessante sightseeing-steder, der findes. Du læser om steder, man bare må se, når man er turist på det sted. Du tjekker også lige vejret og valutaen, og så er du klar til afgang. Men ”Turen går til Bashgara” – den findes ikke.

Forskellen på missionstur og ferie er for øvrigt også helt uden sammenligning, bortset fra at man selvfølgelig rejser væk fra lille Danmark – og personligt synes jeg, at missionsture giver mit liv så meget mening.
Som medarbejder i Gospel Outreach forbereder jeg mig på en noget anderledes måde, end hvis jeg fx skulle til Thailand på ferie. Grundlæggende rejser jeg ud fra det kald til mission, Gud har givet i missionsbefalingen i Markus 16:
”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen..” – det betyder også at rejse til steder, ingen andre har lyst til at tage hen. Der er ingen pool eller afslappende bølgeskvulp fra havet.
MEN det er så meget vildere at tage på missionstur – du går på Jesu kald med Helligånden, som en overnaturlig kraft i dit liv. Intet kan sammenlignes med det at se flere tusind mennesker blive frelst og berørt af Guds livsforvandlende kærlighed!

Det primære er bøn

I mit tilfælde er det anden gang, turen går til det nordlige Bangladesh. Visa, pas, flybillet, vaccinationer og valuta er sekundære, men de er alligevel altafgørende for, at du kommer ind i landet og hen til bestemmelsesstedet.
Hvad er så det primære? Bønnen! At tage tid ind for den højestes trone og igen overgive sit hjerte til at rejse til nye ukendte steder og tilpasse sig kulturen, fordi hans kærlighed driver en.
At være villig til at overskride nogle personlige grænser for at mennesker må møde evangeliets kraft.
Sammen med GO’s bønnegruppe, der samles næsten hver uge, sender jeg engle ud til at gå foran og med teamet, der både kommer fra Danmark og USA.
Vi beder for de fortabte mennesker, som Gud vil møde med sin frelse, helbredelse og befrielse. Bønnegruppen er rygraden i organisationen – der bedes kontinuerligt for alt, der sker i GO.

Der er ingen klar plan

Jeg forbereder også miniprædikener og vidnesbyrd ud fra den engelske bibel til de mennesker i landsbyerne, der skal høre de gode nyheder for første gang i deres liv.
Før hver tur bliver vi informeret om de situationer, vi kan komme til at stå i, fx ture ud i landsbyer, evt. børnemøder, at være fotograf eller have et andet ansvarsområde.
Men vi ved aldrig præcis, hvad planen for de 4 dage er, før vi har infomøde dagen inden kampagnen starter. Så man skal være forberedt på alt! Fleksibilitet er kodeordet på sådan en tur – vær forberedt på udfordringer, og grib dem!
På hver tur med Gospel Outreach er teamet forskelligt. Per Hyldgaard, som er grundlægger og evangelist, er selvfølgelig selvskrevet.
Derudover er der brug for faste medarbejdere, som kender til alle de praktiske gøremål, og som tager ansvar i bestemte situationer, specielt på aftenmøderne.

Et sammensat team med plads til humor

På turen til Bangladesh udgør et forhenværende amerikansk pastorpar, Charmaine og Tim fra USA, og jeg selv de faste medarbejdere. Charmaine og Tim er nu ansat og ansvarlige for GO’S arbejde i USA – det er en utrolig velsignelse at have dem på teamet. Men der er brug for mange hænder til at få en kampagne til at fungere, så alle på teamet får lov at deltage i alt fra fotografering og videooptagelse på kampagnemøder til at give vidnesbyrd ude i landsbyerne og undervise pastorer og ledere på formiddagsseminar.
Teamet består yderligere af et amerikansk pastorpar, Connie & Tom, en amerikansk sygeplejerske, Lois, og danske Steen Rygaard. Jeg glæder mig altid til at møde nye mennesker og høre deres baggrund for at tage på missionstur med GO.
Vi har et fantastisk fælleskab, der både er åndeligt og alvorligt, men det udelukker absolut ikke en livlig snakken og gode grin med hinanden.

Børn med en lys fremtid

Efter en rejse, der bliver forlænget med 20 timer pga. en teknisk fejl på første fly ud af Aalborg, ankommer vi til børnehjemmet ”Home of peace”. Her boede vi også på min første tur til Bangladesh i september 2014. Selvom det er tidligt om morgenen, bliver vi modtaget med landets traditionelle dans af piger i flotte kostumer.
Personligt har jeg glædet mig vildt meget til gensynet med børnene og set frem til at kramme alle de søde piger og give ”high five” til alle de skønne drenge.
Der bor 300 børn i skolealderen på hjemmet, og det er overvældende at se, hvordan de bliver elsket og opdraget i den kristne tro og får skolegang helt op til college.
De børn har en lys fremtid foran sig, fordi nogle voksne helhjertet giver energi, tid og penge ind i deres liv.

Jesus frelser og elsker

Onsdag formiddag går det løs med ture ud til landsbyer, hvor folk samles for at høre, hvad de fremmede mennesker har at fortælle.
Gennem illustrerede prædikener og via en tolk lærer hinduer og muslimer, at Jesus er kærlighed, og at han ønsker at frelse alle.
Efter en times tid, hvor teamet på skift har fortalt om Jesus, beder vi en fælles bøn til frelse med de folk, der ønsker det og derfor rækker deres hånd op som tegn på det.
Derefter forklarer vi, at Jesus også døde på korset for deres sygdom, og vi lægger hænderne på folk og beder for dem, der kommer hen til os. De lægger selv en hånd på det syge sted, så vi på den måde ved, hvad vi beder for.
Vi afslutter mødet og siger tak, fordi de ville tage imod os. Så går det hjemad til frokost på børnehjemmet, inden vi senere har en times køretur til festivalpladsen. I Bangladesh kalder vi kampagner for festival – det er forskelligt fra land til land.

Klokkeklart budskab

Steen Rygaard, som er selvstændig anlægsgartner og tidligere pastor med frikirkebaggrund, har allerede været på 14 andre missionsrejser i forskellige lande.
Formålet med de tidligere rejser har været kirkeopbygning, og han har været med til at tale i og indvie kirker og døbe folk. Derfor er turen med Gospel Outreach den første af sin slags.
Som ugen går, mærker jeg Steens begejstring, og her fortæller han selv, hvordan det hele opleves:
– Teamarbejdet er en større del af det hele, end jeg umiddelbart troede. Vi er alle en del af et tandhjul – alle er en brik i det samlede billede. Alle har vi en funktion, selv tolkene, som bliver en del af det udvidede team på sådan en tur. Det er fantastisk selv at få lov at forkynde evangeliet i landsbyerne og at kunne bede for folk.
Han fortsætter:
– På sådan en tur bygger man jo også nye relationer både nationalt og internationalt.
Men det, der nok er den største overraskelse for Steen, er:
– Evangeliet bliver forkyndt klokkeklart – Per pakker ikke noget ind, når han prædiker om aftenen. Jeg troede, man blev nødt til at være forsigtig og pakke evangeliet mere ind i et overvejende muslimsk land, men det gør han absolut ikke.
Tværtimod inviterer Per frimodigt folk til at komme frem til platformen og bede frelses-bønnen. Og at man efterfølgende noterer folks kontaktinformationer ned på papir helt åbenlyst – det troede jeg ikke, man kunne.
Selvom Steen også taler på seminar for pastorer om formiddagen, er hans glæde over evangeliets meget direkte forkyndelse, også ude i landsbyerne, det der har gjort størst indtryk.

Frelse og udrustning

Connie og Tom, som er et pastorpar fra Missouri, har svært ved at bestemme sig, da jeg spørger dem, hvad der har gjort størst indtryk på denne tur. Tom starter med et stort smil:
– Det er svært at sige – alt er jo fantastisk! At se så mange mennesker frelst og helbredt.
Connie afbryder:
– Ja, og det selv at få lov til at dele evangeliet ude i landsbyerne, det er en stor oplevelse. Tom fortsætter:
– Seminaret, hvor man underviser, træner og udruster nye ledere og pastorer, det er så givende og en stor glæde at være en del af.

” Vi mærker presset i vores sind og den åndelige kamp, der foregår, når vi er på fjendens territorium.”

Tom er selv pastor, og det at kunne dele Guds ord og den livs-erfaring, han har, med kommende ledere, mærker jeg, ligger hans hjerte nært.
Både Connie og Tom er med til seminaret, hvor samtaler med deltagerne er en øjenåbner. De unge pastorers respons, hvorpå Per frimodigt prædiker foran muslimer og hinduer, det har rykket deres forståelse af, hvad man kan i deres eget land.
De ser en helt ny måde at være en frygtløs og frimodig troende på. Og flere fortæller, at de om aftenen har set folk blive helbredt for øjnene af sig.

Var blevet åndeligt fede

En fortæller, han så en muslimsk mand forundret og med overraskelse i ansigtet lede efter noget på kroppen, da Per siger: ”tjek dig selv – er din smerte væk? – gør noget du ikke kunne før!” Tom siger begejstret:
– Sikke en forandring de her 4 dage har været for 80 pastorer og kommende ledere – de har selv set, hvordan Gud kan bruge alle, der vil og siger ja – og at bede for dem til Helligåndens dåb er en fantastisk afslutning.
Connie og Tom fortæller, at mange kristne i USA sidder i deres kirker og bliver ”åndeligt fede” – man bliver undervist og undervist, men man får aldrig givet det videre.
Derfor vil de helt klart anbefale, at folk derhjemme tager med på en sådan tur, der sætter kristenlivet i perspektiv.

Pres i ånd og sind

Gospel Outreach kunne også give 20 cykler væk, så pastorerne lettere kan komme rundt i landsbyerne.
Begejstringen var ikke til at skjule i ansigterne, da de med stolthed modtog en cykel – det svarer til at have en bil i Danmark. Bonus var, da Per og Tim selv tog en cykeltur til ære for de nye glade ejere. Midt i alt det fantastiske Gud gør hver dag derude, mærker vi tydeligt, at vi kæmper på frontlinjen.
Vi mærker presset i vores sind og den åndelige kamp, der foregår, når vi er på fjendens territorium.
Vores kontaktperson i Bangladesh, som står med hovedansvaret for tilladelser, fortæller os:
– Flere rottede sig sammen fra kommunen og lavede en politianmeldelse mod festivalen. Alle tilladelser blev trukket tilbage fra regeringen pga. rygter om, at vi omvender folk. Vi har arbejdet på højtryk for at få tilladelserne tilbage – hvilket lykkedes kl.16 dagen før festivalens start. Men muslimerne prøver fortsat at skabe uro, så der opstår optøjer på selve festival-pladsen. Så bed om ro og orden, så vi kan afslutte kampagnen i fred. Og husk – vi bor her stadig og skal have børnehjem, skole og kirker til at fungere, når I er rejst hjem.

Muslimer forfølger, men kristendommen vokser

Sådan en besked viser de forskellige vilkår, vi lever under i hvert vores land. Bangladesh har demokrati og religionsfrihed, så man har ret til at fortælle om Jesus, men virkeligheden ude i landet er en anden.
Muslimerne gør alt, hvad de kan for at ødelægge de kristnes gode omdømme. Vi mærker nøden fra de kristne, der bliver presset, når fx Obama udtaler på CNN, at der nu gives mange millioner dollars til at bekæmpe ISIS.
På grund af muslimernes syn på hele Vesten og USA som kristent, bliver de kristne i Bangladesh forfulgt, når Vesten giver til kende, at de kæmper i mod ISIS.
Glædeligt er det, at nye tal fra regeringen i Bangladesh viser, at både islam og hinduismen står stille – kun kristendommen vokser.

4419 omvender sig

På trods af uro i den åndelige verden afholder vi det sidste af de 4 store festivalmøder i ro og orden.
Kort efter ankomst til mødet spørger Per, om jeg er frisk på at dele et kort vidnesbyrd, inden han taler. Som sagt skal man altid være fleksibel og klar, så 2 minutter senere står jeg på platformen foran flere tusind mennesker.
Med stor taknemlighed i hjertet fortæller jeg, hvordan Jesus havde hørt vores bøn, da vores datter blev født sund og rask på trods af helt anderledes forventninger fra lægerne. Jeg opmuntrer folk til at åbne sig for troen på Jesus og forvente et mirakel fra ham.
Per fortsætter kort efter og taler et enkelt, men kraftfuldt budskab. Og på trods af truende regnskyer under talen har vi tørvejr hele aftenen.
Efter frelsesbøn og bøn for syge hører vi vidnesbyrd fra folk, der oplever, at tumorer forsvinder, blinde øjne åbner sig, og 40 års ryg- og nakkesmerter forsvinder.
Gud er så god – tænk at menneskers liv bliver forvandlet ved at bekende Jesu navn. De går fra åndelig død til evigt liv sammen med Gud – folk oplever, at Jesus ændrer deres liv helt praktisk og positivt, fordi de nu kan arbejde for føden og udføre daglige opgaver uden smerter og sygdom.
På de 4 dage festivalen varer, bliver der i alt noteret 4419 personer, som har givet deres liv til Jesus, og som gerne vil i kontakt med et kristent fællesskab – Gud er stor!

Danskerne skal opleve Jesus

Igen og igen tænker jeg, hvor privilegeret jeg er ved at kunne rejse ud og fortælle om Jesus til mennesker, der ellers aldrig har hørt om ham.
Hvor privilegeret jeg er ved at leve i et land, hvor jeg kan bekende min tro frit og tilbede Jesus i min kirke, uden at jeg bliver forfulgt, slået ihjel eller at min kirke bliver brændt ned.
Når jeg sidder i flyet på vej hjem fra en GO-tur og har set, hvad Gud kan gøre, er mit inderste ønske, at danskere også må opleve Jesus på den måde.
At evangeliet må blive forkyndt lige så enkelt, men klart, i Danmark, som det bliver ude på missionsmarken. ”Evangeliet er Guds kraft til frelse” – ikke teologier eller teorier – kun det rene evangelium frelser mennesker.
Det er så svært at beskrive med ord, hvad det gør inden i en at opleve det i virkeligheden. Jeg ønsker, du selv kan opleve det en dag – at rejse med Gospel Outreach til et andet land og være en del af teamet – og vende hjem styrket i troen på en kærlig, almægtig og kraftfuld Gud.