Vores ægteskab fungerer ikke
Kære Suh.
Jeg har nu igennem 24 år været gift med min mand, men overvejer alvorligt at søge skilsmisse. Jeg er så slidt, at jeg ikke orker mere.
Vores ægteskab fungerer ikke, og efter at børnene er flyttet hjemmefra er der ingenting, der binder os sammen. Vi snakker kun om praktiske ting, og vi har stort set heller ingen intimitet længere. Når jeg prøver at snakke med ham om os og vores forhold, lukker han i og gider ikke det ”psykologi-ævl”. Jeg har foreslået ham parterapi, eller at snakke med et andet par, men det nægter han.
Jeg har efter bedste evne prøvet at elske ham ubetinget, og engang var det som om, at det gjorde ham lidt blødere. Nu preller det fuldstændig af på ham, og jeg har ikke mere at give af. Jeg ønsker ikke en skilsmisse, men jeg kan heller ikke eksistere i dette forhold.
Er der et sidste råd, du kan give mig, som jeg kan prøve, inden jeg smider håndklædet endeligt i ringen? P.s. Vi er begge kristne mennesker.
S
Kære S.
Det gør mig ondt at høre om dit forliste ægteskab. Det lyder som om, at du har prøvet stort set alt.
Parterapi ville være oplagt, men når din mand nægter at deltage i noget sådant, er det selvsagt svært at komme videre ad den vej. Sådan som jeg forstår din situation, er der nu følgende muligheder for dig:
– Du har tidligere oplevet, at din kærlighed til din mand gjorde noget ved ham, positivt. Han blev lidt ”blødere”. Nu er du tømt for kærlighed og oplever ikke, at du har mere at give af. Det er også meget svært at blive ved med at give, hvis man ikke får noget tilbage fra den, man giver til.
Men hvis du kan finde styrken og modet til det, så kan du måske prøve at se dig om efter alternative måder at blive fyldt op med kærlighed på? Måske kan du tanke op via samvær med dine børn, dine veninder, et andet fællesskab eller ved at begynde at udleve nogle af de ting, der ligger dig på hjerte?
Måske kan skift i fokus på, hvor brændstoffet skal komme fra, gøre en forskel, og måske du igen kan være katalysator for, at du og din mand kan nærme jer hinanden lidt mere igen?
– Din mand vælger at overhøre din insisteren på, at der skal ske et eller andet. Han er måske skræmt af, hvad det vil kræve af ham, flov over, at det er kommet så vidt – eller slet og ret doven?!
Måske kunne det være en mulighed at bringe en tredjepart ind – uden at spørge ham om lov inden? Måske du kunne åbne dig omkring jeres problemer overfor præsten/lederen i jeres menighed, og bede om hjælp til at få alvoren af situationen til at gå op for din mand?
Det er selvfølgelig lidt at ”kuppe” din mand – men på den anden side, hvis skilsmisse er alternativet?
– Du kan vælge at acceptere, at det ikke bliver anderledes. Lade være med at håbe på, at I får mere fællesskab eller intimitet.
Acceptere, at I blot er bofæller, der skal prøve på at have det tåleligt med hinanden. Invester din energi i dine egne interesseområder. Få det bedste ud af de livsomstændigheder, der nu engang er.
– Du kan vælge at blive skilt. Det er en trist løsning, men måske er det enten katalyserende for, at din mand endelig får øjnene op for, hvad der er på spil, eller også tydeliggør det måske blot, at din mand er uden for din rækkevidde.
Jeg synes, du skal tænke mulighederne godt igennem, måske endda selv finde på flere.
Når du har overvejet mulighederne, bedt over dem, måske drøftet dem med andre, så må du træffe et valg.
Hilsen Suh}
