Er Folkekirkens syn på afdøde ateistisk?

Skal præster begrave folk, der er ikke er medlem af folkekirken? Det spørgsmål har sognepræsterne Peter Nejsum og Ulla Salicath rejst i Kristeligt Dagblad, fordi pårørende ofte beder om, at døde får en kirkelig begravelse på trods af en udmeldelse af folkekirken.

Spørgsmålet blev også taget op til debat i programmet Cordua & Steno på Radio24syv i torsdag. Her medvirkede foruden præst Peter Nejsum også provst Rebecca Rudd og sognepræst og MF for Dansk Folkeparti Christian Langballe.
Det bemærkelsesværdige i denne debat var ikke så meget argumenterne for og imod begravelsen af folk, der havde meldt sig ud, men mere den sprogbrug, som blev anvendt om kirken.
Folkekirken blev konsekvent omtalt om en forening, organisation, klub, der var i fare for at tabe markedsandele. Der blev flittigt brugt vendinger, som ”at tilbyde”, ”komme folks behov i møde” og ” hvis folk til have en gudstjeneste, skal vi stå på pinde for det”, ”kontingent og medlemskab”. Om ikke-medlemmer kunne blive begravet, hvis de efterladte var villige til at betale for det, ligesom det er muligt i Sverige, var også oppe at vende.
Når markeds- og managementsproget dominerede debatten, hang det også sammen med, at den netop handlede om, hvorvidt folkekirken er en del af den offentlige sektor, der har pligt til at betjene sine medlemmer, eller en kirke på egne præmisser.
Det skar mig virkelig i hjertet at høre kirken blive omtalt som en hvilken som helst anden virksomhed eller offentlig organisation. Men endnu mere bedrøveligt var det, at det kom frem, at også medlemmer får en meget ringe service, for nu at blive i retorikken. Det var en gru at høre nyudnævnt provst Rebecca Rudd udtalte: ”I forhold til den døde krop i kisten er vi jo helt enige med ateisterne. Personen er her ikke længere. Begravelsen har ingen betydning for den døde”.
Uanset hvad den lutherske kirke mener, er det en grundfæstet kristen tradition at bede for afdøde. Selv mange år efter at de er døde. I andre kristne kirker som den katolske holder man messer for døde. Den kristne kirke er et fællesskab, der rækker ud over den jordiske død. Der er skræmmende, at selv medlemmer af folkekirken afskæres fra deres præsters forbøn og omsorg ved døden. Det er, som provst Rudd udtrykte det, ateistisk.

Obs! Iben Thranholms klumme er udtryk for hendes egen holdning, og udtrykker ikke nødvendigvis Udfordringens holdning.