Hvad sker der i Europa?

Grækenland stemte i juli måned i år nej til den økonomiske redningspakke, som skulle låne dem penge til at betale af på deres gæld på 2.500 milliarder kroner, eller hvad der svarer til 177 % af BNP. Også mange andre EU-lande har økonomiske problemer.

Søndag den 5. juli 2015 var der valg i Grækenland. Grækerne skulle afgøre, om de ville sige ja til EU’s reformkrav, for at de kunne låne flere penge til at betale af på deres enorme udlandsgæld på ca. 2.500 milliarder kroner.

Det ville grækerne ikke, idet ca. 61 % af vælgerne stemte nej. Men de blev alligevel nødt til at bøje sig, idet der blev stillet krav til Grækenland fra kredsen af kreditorer, hvis landet skulle opnå en nye låneaftale på ca. 550 milliarder kroner samt et overgangslån på ca. 52 milliarder kroner, således at staten fremover ville være i stand til at betale lønninger og pensioner, ligesom bankerne ikke løb tør for penge.

Mere end 100 % BNP gæld

Det er imidlertid ikke kun Grækenland, der har problemer i EU. Ganske vist ligger Grækenland i toppen, hvad deres udlandsgæld angår, idet de skylder ca. 177 % af deres bruttonationalprodukt væk, det såkaldte BNP.

Også andre EU-lande er i vanskeligheder, såsom Italien, Portugal, Irland, Cypern, og Belgien, der alle har en gæld på over 100 % af deres BNP. Men også Spanien og Frankrig er meget tæt på. De ligger lige under denne procentsats.
Danmark og Sverige er blandt de lande, der klarer sig bedst, idet de har en gæld på henholdsvis ca. 45 % og 43 % af deres BNP.
Europa har vanskeligheder, hvad økonomien angår. De enorme flygtningestrømme, der invaderer Europa gennem Grækenland og Italien, påvirker selvfølgelig også de nationale økonomier med store udgifter.
Hvad er det mon, der er ved at ske i Europa?

Redningsmanden

Bibelen forudsiger, at der vil fremstå en redningsmand, som kaldes for Antikrist eller Dyret (2. Johs. 7 og Åb. 13,1). Han vil udføre usædvanlige handlinger af en sådan art, at hele verden vil undre sig over ham.
Noget af det, han foretager sig, har med finanserne at gøre. Han får rettet op på økonomien. Det ser vi af hans endeligt, hvor hovedstaden i hans rige, der i åndelig forstand kaldes for Babylon, en dag bliver fuldstændigt ødelagt. Alt har sin tid her på jorden, også hvad den djævelske ondskab angår.
Når denne ødelæggelse af Antikrist’s Babylon har fundet sted (Åb. 18,10), opstår der en højlydt klage over tabet af dette finansimperium, som var årsag til mange virksomheders og enkeltpersoners enorme rigdomme.

De syv hoveder

Man kan så spørge: Hvor befinder byen Babylon sig rent geografisk? Det siger Johs. Åbenbaring ikke direkte, men mange bibelfortolkere mener, at Antikrists” syv hoveder” er de syv bjerge (Åb. 17,9), hvor han residerer. Og disse syv bjerge kunne pege på de syv høje, hvorpå Rom er bygget, eller på det gamle romerriges territorium, som apostlen Johannes kendte til, da han fik den apokalyptiske åbenbaring i sit fangenskab på øen Patmos.

Om de ”syv hoveder” siger Johannes, at de er ”syv konger”, hvoraf de fem er faldet. Disse fem kan udlægges som de fortidige kongeriger Assyrien, Babylon, Egypten, Medo-Persien og Grækenland, som engang dominerede verden. Men der var også en supermagt ”som er nu” (Åb. 17,9), og det var på Johannes’ tid Romerriget, som derved bliver nr. seks i rækkefølgen.

De otte verdensmagter

Men der skulle komme en syvende verdensmagt på det gamle Romerriges område, og det er af nogle bibelfortolkere udlagt som EU, eller Europas Forenede Stater, hvor et udsnit på 10 lande af de nuværende 28 medlemslande vil slutte stærkt op om Antikrist.

Nu er vi jo ikke uvant med opdelinger indenfor EU, hvor Eurozonen med sine nitten medlemslande er den mest kendte. Disse lande har jo fælles valuta. Derfor er det ikke utænkeligt, at der i EU kan opstå endnu en magtkoncentration, der vil slutte stærkt op om Antikrist.

Men Johannes Åbenbaring, Bibelens sidste bog, fortæller også, at Antikrist ”er selv både den ottende og én af de syv” (Åb. 17,11) verdensmagter, og det kan betyde, at han udgår fra EU for at afslutte med sit eget diktatur som den ottende verdensmagt, hvorefter han går sin undergang i møde.

Men ”lovløshedens menneske, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom” (2. Thes. 2,3-4), altså Antikrist, kan først træde frem på verdensarenaen, når hans tid er inde. Der er nemlig nogen, som indtil videre holder ham tilbage, og som først må fjernes. Hvem er det?

Jesu menighed

Det Nye Testamente skelner mellem to genkomster af vor Herre Jesus Kristus. Ved den første genkomst kommer han for at hente sin menighed, og ved den lejlighed ”skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem (de døde i Kristus) for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord.” (1. Thes. 4,17).

Anden gang bliver det helt anderledes, for ”da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlens skyer med magt og megen herlighed” ja, ”som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest” sådan skal Menneskesønnens komme være (Matt. 24,27.30).
”På den dag skal han stå på Oliebjerget, som ligger øst for Jerusalem” (Zak. 14,4), og ingen skal være i tvivl om, at Kristus er kommet tilbage til jorden i magt og herlighed.

Men først må Jesu menighed hentes hjem til Himlen, og når denne vældige åndsmagt, som dødsrigets porte ikke skal få magt over (Matt. 16,18), er fjernet, så kan Antikrist træde frem og påbegynde etableringen af sit rædsels- og kontrolregime i verden.

Årvågenhed

Der er jo forskellige tolkninger af de sidste tiders begivenheder, men det bør stå klart for os kristne, at vi lever i en tid, hvor omtalte begivenheder kan påbegynde deres opstart når som helst.
Derfor bør vi våge og bede, således at den dag ikke kommer over os, for når det først er sket, må vi blive, hvor vi er, og gennemleve den periode, hvor jorden kommer under satanisk kontrol. For når Jesu menighed først er fjernet, så har Antikrist frit spil.
Apostlen Paulus siger det sådan, at vi ikke alle skal dø, men at vi alle skal forvandles. I et nu, på et øjeblik, et atomos (gr.), dvs. et tids-udeleligt øjeblik, så skal de døde i Kristus opstå med nye uforgængelige legemer, og vi, der lever, forvandles og får også nye, udødelige legemer (1. Kor. 15,52). Sådan vil det være på den dag, når Jesus kommer for at hente sin menighed hjem til Himlen.

Kan vor forstand følge med her? Kunne Jesus gå på vandet? Vi har jo fået vor forstand for at bruge den, men det er jo sådan, at stykkevis erkender vi, og stykkevis forstår vi. Og når forstanden ikke kan følge med, så har vi fået vores tro, og med den kan vi tro på, at Guds Ord er sandt.

De ti brudepiger

Jesus, som er Guds Ord i egen ophøjede person, fortæller os i lignelsen om de ti bru-depiger, at vi skal våge og bede, for vi kender hverken dagen eller timen, når han kommer.

Brudepigerne ventede alle på, at brudgommen skulle komme. Men han lod vente på sig, og de faldt alle sammen i søvn. Men ved midnat lød råbet: ”Brudgommen kommer, gå ud og mød ham!” (Matt, 25, 6).

Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Men det var kun de fem kloge piger, der havde olie både i deres lamper og i deres kander. Det havde de andre ikke, og de måtte derfor gå hen til købmanden for at købe olie.

Men da de var gået for at gøre deres indkøb, kom brudgommen, og de kloge brudepiger gik med ham ind i bryllupssalen – og døren blev lukket! De andre piger blev ikke lukket ind. De havde ikke forberedt sig til den store dag.

Så skal vi kristne da lade os advare af denne Jesu lignelse og være parate til afrejse, samtidig med at vi tager vare på den hverdag, der er givet os af Herren. Så har vi virkelig noget at glæde os til og se frem til.