Hvorfor frygter vi den fremmede kultur?

Arne Hansen
Harestien 9
9382 Tylstrup

Jeg føler mig meget provokeret, når jeg læser Iben Thranholms klumme i Udfordringen d. 17. sept.
At man sammenligner mennesker, der handler efter deres samvittighed, med menneskesmuglere og dermed kriminaliserer dem.
Det er jo heldigvis ikke første gang, at mennesker handler efter deres samvittighed og ikke efter loven. Hvad med dem der sejlede jøder til Sverige under krigen, var de menneskesmuglere? Hvad med dem, der deltog i frihedskampen, var de terrorister? Hvad med dem, der smuglede bibler til de kommunistiske lande før murens fald, var de kriminelle? Ja, selv Jesus satte sig op mod loven. Heldigvis er der mange mennesker ud over hele verden, der handler efter deres samvittighed, når de ser, at udsatte og svage mennesker bliver udnyttet eller forfulgt.
At vi som en kristen nation skulle være bange for muslimer og deres kultur, siger vel bare noget om, hvor lidt vi regner den kristne kultur for. Problemet er ikke, at der kommer andre religioner og kulturer til landet. Problemet er, at vi ikke står ved vores kristne kultur og det stærke fundament, den har. Gjorde vi det, var der ikke noget at være bange for. Gud er større end Muhammed. Faren er nok mere vor egen sekularisering, både som land og som enkeltpersoner.
Så bliver der citeret en katolsk ærkebiskop, som jeg ikke kender, det er nok min fejl. Sådanne citater kan man jo finde og sætte ind i sin egen kontekst. Det gør jeg så også. Her er et citat af en kristen ærkebiskop, som jeg tro alle kender, nemlig Desmond Tutu: ”Vi er tilbøjelige til at tro, at kærlighed er en følelse, men det er det ikke. Kærlighed er en handling. Kærlighed er noget, vi gør for andre. Vores frihed er baseret på vores evne til at hæve os over vores følelser, og til at handle ud fra vores vilje”.
Og så det sidste om tro og fornuft, så har jeg aldrig hørt, at tro har noget med fornuft at gøre. Når man blander fornuft ind i tro, så bliver det bare fornuft, og det har i min verden ikke noget med tro at gøre.
Klogeligt nok skriver Udfordringen, at Iben Thranholms holdninger ikke nødvendigvis er udtryk for jeres holdninger. Det er da godt at vide.