Julemagasin udkommer i oktober

Den fængslende forside på dette års 24:12 viser Louise Adrian, som er leder af Fangekoret.
Den fængslende forside på dette års 24:12 viser Louise Adrian, som er leder af Fangekoret.

Sidste år delte mere end 80 kirker og foreninger magasinet 24:12 ud til over 12.000 danskere i lokalområdet. Det kan forudbestilles med rabat indtil 26. september hos Lohse Forlag.
Julemagasinet 24:12 udkom for første gang i 2008. Tanken var at udgive et lækkert og imødekommende magasin med fokus på julens indhold. Idéen har vist sig at ramme et behov hos mange kirker, klubber og foreninger.
– Vi bestilte 400 magasiner og brugte dem primært til at dele ud til gudstjenesterne i julen og arrangementer før jul. Her får vi kontakt til mange mennesker, som ikke normalt kommer i kirken, og magasinet gik som varmt brød, fortæller sognepræst Uffe Kronborg fra Ansgars Kirke i Aalborg.