Vil du være med til at hjælpe?

Tumlende får jeg mast mig ind ad hoveddøren, der giver et kæmpe smæk bag mig. Uroligt får jeg sat mig på den grønne, blomstrede sofa. Jeg koncentrerer mig om min vejrtrækning; mit hjerte galopperer.

Tusinder af tanker flyver igennem mit hoved; den tiggende lille dreng, som har sin blinde bedstefar under armen, den unge gravide pige, som er høj på lim, den kære taxachauffør, som har mistet sin søn ved et bandemord, den fjortenårige dreng som bor på gaden og finder sin mad i skraldespandene. Jeg lukker mine øjne og trækker vejret dybt. Det hele virker uoverskueligt. Disse mennesker fortjener bedre. De fortjener sikkerhed og mad på bordet. De fortjener alt det, som jeg får foræret.
Min tid som volontør her i Honduras er ved at slippe op. Dette land har gjort mig rigere, mere bevidst og mere taknemmelig. Jeg er blevet bevidst om sociale problematikker, taknemmelig for mit eget liv, og så er jeg taknemmelig for at have mødt fantastiske mennesker. Mennesker, som gør en forskel for nogle af dem, der har mest brug for det: En gadepræst, som tager sig af gadebørnene, en honduransk forening, som hjælper fattige mennesker oppe i bjergene, en organisation, som kæmper for retfærdighed og ikke mindst VIVA og Impact, som brænder for at forbedre børn og unges vilkår.

Jeg vil fortsætte. Fortsætte med at hjælpe andre. Det kunne være mig, der havde brug for hjælp en dag. Jeg er bevidst om, at man ikke kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe én! Vil du være med? Med til at hjælpe der, hvor du kan?