Angst ifølge Kierkegaard
Med Jens Staubrands ”nudanske, gennemredigerede udgave” af Søren Kierkegaards skrift Begrebet Angest skulle dette centrale værk blive tilgængeligt for flere moderne læsere.
Spørgsmålet er imidlertid, om det i betydelig grad er tilfældet. Jens Staubrand har nemlig valgt at bibeholde Kierkegaards meget snørklede sætningsopbygning, ligesom han har bevaret de mange fremmedord, dog med et forklarende ”d.v.s.” umiddelbart efter i teksten, noget som imidlertid blot gør sætningerne endnu mere komplicerede.
At han ellers har ført teksten over i et mere nudansk sprog, har selvfølgelig en betydning for læseren, men gør ikke så stor en forskel, at det vil udvide læserkredsen noget særligt i forhold til den forholdsvis nye udgivelse af Søren Kierkegaards samlede værker i deres oprindelige form – med kommentarer. Indføjelsen af masser af forklarende billeder med tekst til Kierkegaards omtale af bl.a. filosoffer er på en gang en hjælp og støtte i læsningen, men kan samtidig gøre læsningen endnu mere uoverskuelig.
Med andre ord er Jens Staubrands udgave af Begrebet Angest – som han har valgt slet og ret at kalde Angst – en begrænset hjælp for den, der har svært ved at læse Kierkegaard, og for den, der læser ham i forvejen, er den unødvendig. For øvrigt har bogen et tekstudfald mellem side 79 og 80.
Men nu til selve værket: Kierkegaard sammenstiller her arvesynden og angsten og bruger en stor del af første halvdel af Angst til at definere begrebet arvesynd. Gennem denne definition når han frem til, at den eksistentielle angst, som han vil behandle, og som er noget andet end frygt for noget udefrakommende, er tæt forbundet med frihedens mulighed: ”Således er angst den frihedens svimlen, der opkommer, idet ånden vil sætte syntesen, og friheden nu skuer ned i sin egen mulighed”.
Denne frihed skaber både en angst for det onde: at vælge det, som er forkert og dermed synde – og angsten for det gode, som Kierkegaard også kalder dæmonisk, og som er en indre modstand mod at gøre det gode, og dermed i virkeligheden er det modsatte af frihed: ”Friheden er sat som ufrihed, thi friheden er tabt. Frihedens mulighed er her igen angst”. Kierkegaard slutter sin bog med at vise hen til angstens forløsning, men også dens formål, nemlig troen: ”Idet da individet ved angsten dannes ved troen, da vil angsten netop udrydde, hvad den selv frembringer”.
Har man mod på at give sig i kast med en ikke helt let tilgængelig bog, er Angst bestemt umagen værd.
Søren Kierkegaard: Angst -Ved Jens Staubrand
265 sider • 299 kr. • Søren Kierkegaard Kulturproduktion