Gagarin, Nietzsche og Gud

s15_Svend Andersen_GudDet er en skrøne, som mange vil huske: beretningen om det første menneske i rummet, den russiske kosmonaut Gagarin, der ved sin tilbagvenden til jorden i 1961 skråsikkert skulle have udtalt, at han da ikke var stødt på Gud derude i rummet.

Måske kan man se det som et redigeret ekko af den tyske 1800-talsfilosof Nietzsches både berømte og berygtede ord: ”Gud er død!” Nietzsche så den kristne kultur – med Gud i centrum – som ikke bare verdensfjern, men også selvudslettende.
Men som Århus-professor i teologi, Svend Andersen påpeger i denne lille, vægtige udgivelse, efterlader dette synspunkt ikke menneskene med nogen egentlig befrielse, for nu må de selv etablere orden og sammenhæng i tilværelsen: ”De skal selv være guder for at kunne leve med situationen efter Guds død. Det er en ganske krævende opgave” (s. 8).
Svend Andersen har lagt en overordnet disposition ind over bogen ved at referere til en gammelkendt grafitti. Nietzsche-citatet danner overskrift for bogens første kapitel og modsvares af sidste afsnits undergrunds-ironiske: ”Nietzsche er død!” – underskrevet Gud.
”Det er en misforståelse,” skriver Svend Andersen, ”at ordet ’Gud’ og det sprog, det indgår i, nødvendigvis er udtryk for en livsfornægtende indstilling, sådan som Nietzsche hævdede. Det kan ikke nægtes, at ordet ’Gud’ er blevet brugt på den måde. Og den sprogbrug var i virkeligheden ensbetydende med Guds død. Så langt har Nietzsche ret. Men ordet ’Gud’ kan også indgå i et sprog, der udtrykker undren, taknemlighed, livsmod og meningsfylde. Når det sker, er Nietzsche og hans religionskritik død” (s. 59-60).

Lyder det tørt?

Mellem disse to tros-ytringer er der verdener til forskel, og det er en meget veloplagt Svend Andersen, der over stok og sten får berørt både norrøn, oldgræsk og ægyptisk religion, demonstrerer hvornår man måtte overgå til at skrive ’Gud’ med stort, og som også undersøger den vesteuropæiske filosofis beskæftigen sig med gudsbegrebet og diskussionen af Jobs spørgsmål (hos bl.a. Kant, Jung og Løgstrup).
Lyder det tørt? – Jamen, det er det ikke. Slet, slet ikke! Svend Andersen er kun et af mange lysende eksempler på, hvordan selv svære emner kan formidles overraskende inspireret og inspirerende, når forskerne får lov til at kaste sig ud fra elfenbenstårnet, ud på de syv (eller flere) favne og bare være entusiastiske omkring deres stof.

Mangfoldige emner

Emnerne er mangfoldige, alle interessante: bøger om frihed, tillid, vrede, kærlighed, håb, tid, sandhed og lykke viser spændvidden. Også et bind om Jesus er planlagt. Det skal nok vække debat, uanset hvilken kirkelig fløj man kommer fra.

Alle bøgerne i denne fremragende serie Tænkepauser udgives i handy, lettilgængeligt lommeformat og til fremragende priser: for en flad 50’er får man penge tilbage, ja! Eneste anke er manglen på stikordsregistre, men man kan selvfølgelig håbe på et samlet ét til hele serien til sin tid.

Svend Andersen:
”Gud.”
60 sider. • 40 kr.
Aarhus Universitetsforlag