Jonathan Conrathe i Kolding
Den engelske helbredelsesprædikant Jonathan Conrathe underviser søndag-tirsdag i Kirke-i-byen i Kolding.
Jonathan har oplevet store helbredelser i sin tjeneste. Han besøgte sidste gang Danmark i 2013, hvor han også bad for syge med godt resultat.
I Kolding taler han søndag morgen og aften, samt mandag og tirsdag både morgen og aften. Møderne er offentlige.
Jonathan Conrathe har grundlagt sin egen organisation Mission24, som sigter på at udruste alle kristne til at ”gøre Kristi gerninger i Helligåndens kraft”.
Desuden driver Mission24 barmhjertighedsarbejde.