Kristen tværkulturel konference: ’Glem ikke gæstfriheden’

Generalsekretær  Andreas Kamm vil fortælle om flygtninge-situationen og udlændingeloven.
Generalsekretær
Andreas Kamm vil fortælle om flygtninge-situationen og udlændingeloven.

Tværkulturelt Center inviterer til multietnisk inspirationsweekend den 6.-8. november i København. Her er fokus på migration og kirkernes mulighed for at modtage flygtninge og inkludere dem i fællesskabet.
Generalsekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp vil orientere om flygtningesituationen netop nu – både i Europa og i Danmark – og om den aktuelle danske udlændingelovgivning. Andre oplæg vil handle om kirkernes integrationstilbud.
Også flere nydanskere samt sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen vil bidrage med oplæg om emnet.
– Der bliver lejlighed til at reflektere over gæstfrihedens teologi, få faktaviden og møde asylsøgere, flygtninge og migrantmenigheder. Kom og bliv inspireret af gode historier om integration, der lykkes, og oplev glæden ved kristent fællesskab på tværs af kulturer og kirketraditioner, hedder det i oplægget.
Inspirationsweekenden foregår i Fredens Kirke, Ryesgade 68 i København og inkluderer etnisk mad og musik fra bl.a. Irak, Nepal og Etiopien.