Mellemøstens overgreb på kristne
Er du kristen? Svaret på det spørgsmål afgjorde torsdag i sidste uge liv eller død, da en 26-årig ung mand stormede et klasseværelse på Umpqua Community College i Oregon i USA. Øjenvidner, der overlevede massakren, har fortalt, hvordan pistolmanden målrettet gik efter kristne.
Gerningsmanden spurgte præcist hvert enkelt: Er du kristen? De, der bekendte deres tro blev skudt i hovedet, mens de ikke-kristne blev skudt i benene.
Til de kristne tilføjede han: ”Godt at du er kristen, for om et sekund skal du møde Gud.” Den unge morder var tydeligvis drevet af had til kristne.
Forfølgelse og drab på kristne er ikke længere noget, der kun sker i Mellemøsten og hvor Islamisk Stat råder, men også USA og Europa.
I den forgange uge beskrev tyske medier, hvordan kristne spyttes på, skældes ud for at være vantro, bliver slået, og kristne kvinder voldtages i tyske asylcentre. De terroriseres og trues endda med døden. Blandt asylansøgerne er der islamister, som søger at tvinge de andre beboerne til at overholde sharialovens regler. Formanden for det tyske politiforbund, Rainer Wendt, udtaler til avisen Passauer Neue Presse: ”Især kristne bør beskyttes på asylcentrene, fordi de ofte bliver massivt chikaneret”.
Den vestlige verdenspresse har til trods for disse horrible overgreb mod kristne midt iblandt os stort set ikke reageret. I USA har medierne knap nok omtalt, at skoleskyderiet i Oregon var motiveret af had til kristne. Præsident Obama talte hverken om religiøs tolerance eller kristenforfølgelse, men leverede den sædvanlige tale om øget våbenkontrol.
Når ingen vil tale om målrettet attentat på kristne i forbindelse med skoleskyderiet eller reagerer på, hvad der sker på asylcentrerne, er det ikke alene, fordi det er politisk ukorrekt at påtale kristenforfølgelser, men fordi en anti-kristen ånd hærger globalt.
Både Det hvide Hus og Europas ledere har ignoreret det kristne folkemord, som foregår i Mellemøsten, og nu lader de det også ske i Vesten uden at påpege problemet eller gribe ind.
Kirkerne må på verdensplan til at tage affære. Første skridt er en erkendelse af, at kristendomsforfølgelse nu også er en realitet i Vesten.
Obs! Iben Thranholms klumme er udtryk for hendes egen holdning, og udtrykker ikke nødvendigvis Udfordringens holdning.
