Pop i topklasse

Owl City er bestemt ikke et fremmed navn i popmusikken, og med Adam Youngs fjerde album, Mobile Orchestra, har der igen været en del opmærksomhed på den unge amerikanske sanger og sangskriver.

Mobile Orchestra er en kristen dancepop-plade i topklasse, som strækker sig bredt fra ’Verge’, som er den helt store radio basker, til balladen ’This Isn’t The End’, som er en melankolsk gengivelse af de følelser, hans mor kæmpede med, da hendes far forlod hende, da hun var en ung pige.

De fleste husker nok Owl City’s første mega-hit, Fireflies, som blev kendt for sine storslåede lyriske metaforer. Men det ‘Mobile Orchestra’ skiller sig ud med, i forhold til Owl Citys tidligere albums, er at lyrikken er meget letforståelig og uden de store metaforer.
I kraft af at lyrikken er blevet meget direkte og jordnær, bliver det meget tydeligt, at mange af sangene handler om Gud.

Det er enormt fedt at se en kunstner af en sådan kaliber proklamere sin tro og være ærlig med sine følelser. Jeg er generelt rigtigt imponeret over Mobile Orchestra, og det er et album, jeg gladeligt sætter på, når jeg er i et godt humør.

Alt i alt er det en rigtig fed plade med en rigtig god dynamik, som man både får lyst til at danse til og sidde ned og tænke over teksten.
Jeg står tilbage med en oplevelse af ærlighed og blev specielt draget af den tragiske sang ’This Isn’t The End’.

’This Isn’t The End’
“Her dad was a good guy that everyone liked
But nobody knew he was dying inside
He promised his family he’d be alright
And then with a gunshot he left them behind“

Jakob