Troende jøde på besøg

s2_Eliezer BraunVicepræsidenten for organisationen Shuva Israel, Eliezer Braun, kommer i de kommende dage på besøg i Danmark.
Eliezer Braun mener, at Israels eneste sande venner er de evangeliske kristne. Derfor forsøger han at oplyse om forholdene i Israel ogf skabe forståelse og venskab.
Selv har han boet i Israel siden 1983, hvor han lever i Samarias bjerge. Han grundlagde Shuva Israel i 1998 og har på det seneste talt i mange kirker og bedegrupper i USA, Canada, Norge, Danmark, Finland, Holland, Hong Kong, Sydafrica, Mexico og Tyskland.
Torsdag aften den 8. oktober taler han i Stubbekøbingvej 5, Nykøbing F., mandag den 12. taler han i Håndværkerforeningens lokaler på Allégade 16 Horsens. Tirsdag i Troens Ord på Højmarksvej 22 i Brande, og onsdag i Kristent Center i Stenstuegade 10 i Slagelse, oplyser Hanne Blom Dieu, der har været med til at arrangere.