Vis mig dit hjem

Vi har et sommerhus, som vi lejer ud. Sidste år bestemte vi os for at skifte fra udlejningsbureau til selv at leje det ud via en hjemmeside. Jeg var sikker på, at jeg havde stoppet aftalen med udlejningsbureauet og blokeret for bookninger resten af sæsonen.

Der kom en forespørgsel via hjemmesiden fra 10 tyskere, som ville leje sommerhuset til at holde nytårsaften. Jeg svarede hurtigt, at det var helt fint, og de bookede sig ind. Dagen efter tikkede en booking ind for samme periode via udlejningsbureauet – 10 tyskere til nytårsaften. Jeg havde glemt at blokere hen over nytår!
Ren panik. Hvis aftalen med udlejningsbureauet skulle ændres, ville det blive dyrt for os, så vi valgte at kontakte dem, der havde booket gennem hjemmesiden. Vi prøvede at finde alle mulige alternative løsninger med andre sommerhuse uden held. Til sidst kiggede jeg min mand dybt i øjnene og sagde: – HVIS nu vi køber den sovesofa, Kasper har ønsket sig, og vi låner en seng, er der faktisk sovepladser til 10 personer her i huset. Overraskende nok var han med på den.
Så skulle der lægges billeder på hjemmesiden af privatboligen. Med 4 aktive børn i huset er det lidt af en udfordring at få det til at se ryddeligt ud. Men nu skulle de jo bare bruges til billeder i første omgang, så min taktik var at rydde et værelse, tage billedet og så rydde rodet tilbage igen. Særligt i stuen begyndte det at blive komisk. Den ene del af stuen blev ryddet op og stylet, mens den anden halvdel af stuen lignede Jerusalems ødelæggelse. Og så omvendt bagefter. Vi fik taget billederne, og aftalen kom på plads, så vi kunne have 10 i sommerhuset og 10 derhjemme.

På grund af tidsnød var jeg nødt til at kamuflere hjemmets sande tilstand. Nogle gange kan vi have samme tendens overfor Gud og andre mennesker. Vi viser de sider frem, som er pæne, mens resten af billedet er totalt kaos. Gud ønsker, at vi viser ham det hele, også rodet. Måske særligt rodet. Så vil han hjælpe med at rydde op og rense ud i vores liv.