Færøsk menighed 100 år

Sankt Olavs menighed i København holder sin 100 års jubilæumsgudstjeneste i Eliaskirken på Vesterbro den 28. november.
Sankt Olavs menighed blev stiftet den 28. november 1915 og er nu den ældste stadig aktive færøske forening i København. Ved jubilæumsgudstjenesten prædiker biskop Peter Skov-Jakobsen, mens Færøernes biskop Jógavn Fríðriksson er liturg. Mpiri, det færøske vokalensemble i København, vil efter prædikenen uropføre et helt nyt værk af komponisten Sunleif Rasmussen.
Efter gudstjenesten er der reception i Det Færøske Hus.
Normalt holder menigheden gudstjeneste hver 1. og 3. søndag i måneden i Hans Egedes Kirke på Østerbro.