”Alt, hvad I har gjort en af disse mine mindste…”

Søndagens tekst har sjældent haft så meget aktualitet for os alle som i disse år.

Danmark og Europa oplever den største flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig, men i det seneste årti har vi også set en stigning i antallet af mennesker, som søger forskellige former for hjælp i lokale kirkers og sociale organisationers hjælpearbejde. Uanset hvilken politisk løsning vi hver især kunne ønske os på samfundets problemer, må en kristen respons tage udgangspunkt i dét, Jesus siger i denne tekst.

Jesus er ved at afslutte den sidste af fem større taler, som Mattæusevangeliet indeholder. ”Verdensdommen” indeholder på den ene side eksegetiske og dogmatiske vanskeligheder. Teksten er uklar, da det ikke en ren lignelse, og samtidigt er det er ikke alt, som skal forstås bogstaveligt. På den anden side står én pointe lysende klar ved en simpel bibellæsning. Denne pointe berører og udfordrer alle kristne til enhver tid.
Denne endelige eksamen går tilsyneladende ud på, at Menneskesønnen vil bedømme os på vores medmenneskelige holdninger og handlinger. Men dette strider jo umiddelbart imod, at vi bliver retfærdiggjort ved tro, og at vi aldrig kan opnå frelse baseret på gerninger (Rom.3:23-26). Alligevel viser teksten, at gode gerninger betyder noget i Guds rige. De mennesker, som er retfærdige i Guds øjne, handler også retfærdigt over for andre, siger Jesus. At handle retfærdigt er at se Jesus i vore medmennesker og sikre dem retfærdighed, uanset om det gælder de sultne, tørstige, fremmede, nøgne, syge eller fængslede.

Kæmp for retfærd

Den kristne kirke har altid reflekteret over sin mission som et todelt kald til at prædike evangeliet og være engageret i diakoni. Denne tekst viser, hvor meget Gud vægtlægger diakoni, socialt arbejde, eller medmenneskelighed. Hvor der er uret, vil de retfærdige til enhver tid rejse sig op og kæmpe for retfærd i det store og i det små, fordi vi ser Jesus i i det enkelte menneske. At denne medmenneskelighed er en følgevirkning af troen, er bl.a. blevet beskrevet i 1974, hvor ca.4000 deltagere fra 150 nationer producerede Lausannepagten, som de fleste kristne evangeliske kirker tilslutter sig:

”Når mennesker modtager Kristus, fødes de på ny ind i hans rige og må søge ikke alene at vise, men også at udbrede dets retfærdighed midt i en uretfærdig verden. Den frelse, vi hævder at have del i, skulle forandre os fuldstændigt i vort personlige og sociale ansvar…”
Et aktivt engagement i vores næste, særligt de marginaliserede, de svage og de ”mindste”, burde være menneskehedens første møde med kirken. Var retfærdighed, genoprettelse, helbredelse og frihed ikke også det første, mennesker modtog, når de mødte Jesus i evangelierne? Jesus ynkedes over folkeskarerne, var ven med toldere og syndere og løftede den fattige og svage op.
Motivationen, eller teologien, for denne medmenneskelighed forklares i Lausannepagten således:

”Fordi mennesket er skabt i Guds billede, har hvert eneste menneske, uanset race, religion, farve, kultur, klasse, køn eller alder, i sig selv en værdighed, der gør, at det bør respekteres og tjenes, ikke udbyttes.”

Verden har fået den gave: at noget af Guds værdighed ligger i alle mennesker. Men kirken har fået den opgave: at handle, når denne værdighed undertrykkes.

At undlade at handle

Nu kunne nogle måske retfærdiggøre sig med næstekærlige gerninger, men til sidst vender Jesus sin tanke på hovedet og siger: ”Alt, hvad I ikke har gjort har gjort imod en af disse mindste…”. Nu handler det også om det, vi har undladt at gøre. Ser vi det gudsskabte blive uretfærdigt behandlet, vil vi også stå til ansvar for det, vi overser, negligerer eller er ligegyldige overfor. At undlade at handle over for uretten er også kærlighedens fjende.

Kan vi bestå?

Kan nogen af os så bestå den sidste eksamen? Læser vi videre i Mattæus, får vi svaret, når Jesus giver sit liv, for at ”enhver som tror på ham, ikke skal fortabes”. Men når vi, ved troen, tager imod Guds nåde, kærlighed og barmhjertighed i vores eget liv, bør det også udmønte sig i nåde, kærlighed og barmhjertighed over for vore medmennesker. Dét er ikke politik, men kristendom.

Søndagens tekst: Matt. 25:31-46

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Den afsluttende dom
31 Når Menneskesønnen kommer i sin kongeværdighed sammen med alle englene, så vil han tage plads på sin herlighedstrone, 32 og mennesker af alle folkeslag vil samles foran ham. Da vil han dele dem op i to grupper, som en hyrde adskiller får og geder. 33 Fårene vil han anbringe ved sin højre side og gederne ved sin venstre. 34 Derefter vil han sige til dem på højre side: ‘Kom, I min Fars velsignede! Tag det rige i besiddelse, som har stået klar til jer fra verdens grundvold blev lagt. 35 I gav mig jo noget at spise, da jeg var sulten, og noget at drikke, da jeg var tørstig. I bød mig velkommen, da jeg stod som fremmed, 36 og skaffede mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så til mig, da jeg var syg, og I besøgte mig i fængslet.’ 37 De, der har gjort Guds vilje, vil svare: ‘Herre, vi har da aldrig set dig sulten og givet dig noget at spise, eller tørstig og givet dig noget at drikke. 38 Vi har da heller aldrig set dig stå som fremmed og budt dig velkommen, eller set dig stå uden tøj og skaffet dig noget. 39 Vi har da aldrig set dig syg eller i fængsel og besøgt dig.’ 40 Da vil han svare dem: ‘Det siger jeg jer: Hvad I har gjort imod selv den mest oversete af dem, som er mine, det har I også gjort mod mig.’ 41 Derefter vil han vende sig til dem på sin venstre side og sige: ‘Bort med jer, I, der står under Guds dom! Bort til den evige ild, der er bestemt for Djævelen og hans hjælpere. 42 I gav mig jo intet at spise, da jeg var sulten, og intet at drikke, da jeg var tørstig. 43 I bød mig ikke velkommen, da jeg stod som fremmed, eller skaffede mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så ikke til mig, da jeg var syg eller i fængsel.’ 44 Da vil de svare på samme måde: ‘Herre, vi har da aldrig set dig sulten eller tørstig, fremmed eller uden tøj, syg eller i fængsel, så vi kunne have hjulpet dig.’ 45 Da vil han svare dem: ‘Det siger jeg jer: Hvad I ikke har gjort mod selv den mest oversete af disse mennesker, det har I heller ikke gjort mod mig.’ 46 Den sidste gruppe vil gå bort til evig straf, men de første, som har gjort Guds vilje, vil gå ind til evigt liv.«