Ejer eller forvalter?

”Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er”. Med disse ord lukker Jesus munden på nogle mennesker, som vil lægge en fælde for ham og fange ham i ord.

Jesus står omgivet af to grupper, som vil gå meget langt for at bringe ham i ”fedtefadet”. Farisæerne og herodianerne, hedder de. De prøver først at virke tilforladelige med smigerende ord; men deres egentlig hensigt viser sig snart i det spørgsmål, de stiller: ”Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?”
Et snedigt, lumskt og sprængfarligt spørgsmål der viser, at det er nøje planlagt. Hvad enten Jesus svarer ja eller nej, så vil han få store problemer.

Den ene gruppe, farisæerne – ventede på Guds riges komme. De har den dybeste foragt for den romerske besættelsesmagt, som har plyndret og udsultet den jødiske befolkning. Så hvis Jesus svarer ja til, at man skal betale skat til den forhadte romerske kejser, så havde farisæerne noget, de virkelig kunne anklage ham for.

Den anden gruppe, herodianerne – havde affundet sig med forholdene og samarbejdede med romerne for rent politisk at få det bedste ud af situationen. Hvis Jesus havde svaret nej til at betale skat til kejseren, så kunne de med rette ha´ anklaget ham for at være en politisk oprører. Enhver kan forestille sig, hvad besættelsesmagten ville gøre med sådan én.
Det er den klassiske situation. To partier, farisæerne og herodianerne, som ellers ikke kan døje hinanden, har fundet sammen for at få ram på Jesus. De har planlagt et listigt og underfundigt angreb, der nøje er gennemtænkt, og de har sikkert hver især tænkt: ”Nu har vi ham!”.

Overnaturlige gaver

Men alle Helligåndens overnaturlige gaver var aktive i Jesu liv. Dem kan vi læse om i Korinterbrevet det 12. kapitel. Når Jesus fx helbredte mennesker, var helbredelsens gave i funktion. En anden gave som nævnes er visdomstale. Denne gave fungerer ofte i vanskelige og farlige situationer. Her kan et visdomsord løse et problem eller bringe modstanderen til tavshed. Der er ikke tale om en visdom som den, man erhverver gennem erfaring; men om en overnaturlig gave, som i bestemte situationer kommer os til hjælp.

Jesus vidste, det var en fælde, og ligegyldigt hvad han svarede, så ville det være forkert. Alle ventende på, at han skulle gå i fælden; men så kommer visdomsordet: ”Vis mig skattens mønt”, og derefter spurgte han: ”Hvis billede og indskrift er det?” De svarede kejserens: ”Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er”.
Svaret er genialt, og der er ikke mere at sige. Det fremgår også af teksten, at de undrede sig og luskede bort én efter én.

Vi ejer i virkeligheden ingenting

Først lukker han munden på de underfundige mennesker; men samtidigt understreger Jesus over for os alle, at der altid er et forvaltningsansvar med de midler, som er betroet os. ”Giv kejseren, hvad kejserens er” betyder, at du skal betale din skat med glæde. Det er din og min pligt at bidrage til det samfund, som vi er en del af.
Når Jesus så siger: ”Giv Gud, hvad Guds er”, så er sandheden den: Vi ejer i virkeligheden ingenting. Skriften siger: ”Jorden med alt, hvad den rummer, verden og dens beboere, tilhører Herren …”. (Sl.24,1-2) Det betyder, at Gud ejer hver kvadratmeter land på jorden og alle mennesker på jorden – dig og mig inklusive.

“Du er altså ikke ejer, du er forvalter. Som god forvalter, må det ha´ første prioritet at behage den herre, du tjener, og føre hans ønsker ud i livet.”

Du er altså ikke ejer, du er forvalter. Som god forvalter, må det ha´ første prioritet at behage den herre, du tjener og føre hans ønsker ud i livet. Han sørger for dig, og ret forstået, så aflønner han dig godt; men Skriftens ord lyder sådan: ”Al tiende … tilhører Herren” – underforstået: sørg lige for at få jeres tankegang bragt på rette spor vedrørende dette! I Guds øjne er 10% af din indkomst ”båndlagte midler”, der kun skal bruges til et bestemt formål – til hans vilje på jorden. Spørgsmålet er: gi´r du ham det, der er hans? Det er det, Jesus siger til os.

”Giv mig dit hjerte min søn/datter …” (Ordsp.23,26). Er dit hjerte hos Gud, eller er det i ”tegnebogen”? Hvis Gud har dit hjertes dybeste hengivenhed, giver du med glæde – ikke modvilligt.
Det første menneske i Skriften, der betalte tiende, var Abraham. Hvorfor gjorde han det? Af taknemlighed, fordi Gud havde udfriet ham fra den fjende, der ville tilintetgøre ham. Har Gud udfriet dig? Har han velsignet dig? Så vis ham taknemlighed ved at give ham hans andel.

”Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er” betyder kort og godt, at du skal elske Gud af hele dit hjerte og din næste som dig selv. Gud skylder vi vores hjertes inderlige tak for livet med dets mange muligheder.