Religions – forskrækkelse præger terrorbekæmpelsen

I den megen debat om terror, som er fulgt efter angrebene i Paris og masseskyderiet i sidste uge i San Bernardino i USA, er der en vinkel, som både politikere og medierne systematisk undgår, nemlig den religiøse.

Budskabet er, at terror ikke har noget med religion og islam at gøre. At Vesten ikke er i krig med islam, men med terrorister. Det var det samme budskab under Charlie Hebdo-massakren tidligere på året og ved det danske terrorangreb på Krudttønden i København.

Problemet er blot, at terroristerne selv udelukkende bruger religiøse argumenter for deres handlinger. Det kommuniké, som IS udsendte efter det seneste angreb i Paris, er skrevet i Allahs navn og omtales som ”en velsignet kamp, som lykkedes takket være Allah.”

Det er bemærkelsesværdigt, at skrivelsen ikke indeholder nogen som helst geopolitiske eller generelle politiske begrundelser for attentaterne, men ene og alene er religiøst begrundet.

Og når man ser nærmere på angrebenes karakter, bliver det endnu mere tydeligt, hvor symbolsk ladede de reelt var. De fandt sted på en fredag, som er den muslimske helligdag. Ofrene i koncerthuset Bataclan lyttede til musik, som er forbudt i fundamentalistisk islam, og de første, der blev skudt, var dem, som sad i baren og drak alkohol. Handlngerne blev udført med intentionen om at have en teologisk betydning.

Alligevel vender alle magthavere i Vesten det blinde øje til det, som er åbenlyst. Religion er totalt tabuiseret i terrorbekæmpelsen. Hvorfor mon denne religionsforskrækkelse, når IS selv er så klar i mælet?

En del af det skyldes politisk korrekthed, men en anden og mere væsentlig grund er, at den politiske elite ikke længere har nogen fornemmelse for religion og åndelighed. Og man kan spørge, om ikke netop Vestens mangel på åndelige idealer er med til at trække unge ind i en afsporet og pervereret udgave af den, i mangel af bedre?

Hvis man vil bekæmpe sin fjende, må man vide, hvem han er. Ellers taber man.
Berøringsangsten for islamisk terrors religiøse motivation kan let ende med at blive Vestens store akilleshæl.