Autentisk campfire jul!

s30_CD_rendcollectiveRend Collective er et band fra Nordirland, der startede som en gruppe venner, der tog ned på den irske kyst og spillede akustisk guitar.

Visionen var klar: autentisk – ikke performance, ingen scenerier. Som forsangeren skriver: ”We use an arsenal of the weird, wonderful, whimsical music toys that we’re still not too old to love, our native Irish folk instruments, some good old-fashioned rock’ n’ roll guitars…”(http://rendcollective.com/bio/).
Denne kreative vildhed høres på dette album. Velproducerede dissonanser og instrumentering – denne samling af julesange, der har fået ekstra, meningsgivende titler.
Lyden er folk, lystig, selv rocket, men i genkendelige melodier. Som titlen på albummet afslører, sidder vi rundt om et bål, og flammerne forener glæden og intensiteten.
“Joy to the world” et eksempel på, hvor tydeligt det er, at de er dygtige musikere, der arbejder kreativt med hvert enkelt nummer. Sang-arrangementerne er originale og vokalerne udtryksfulde. De gør det utrolig nemt for de lyttere, der ikke nødvendigvis holder af traditionel julemusik.
Hvad Rend Collective gør på dette album er ikke noget nyt. Masser af kunstnere genindspiller julesange; men dette album skiller sig ud i mængden, og jeg mærker en glæde over, at den kristne scene formår at byde verden musik af denne kaliber.

Ligesom de fleste romantiske Nick Cave-sange indeholder et element af smerte, har enhver fyldestgørende anmeldelse også lidt konstruktiv ris. Men: Det er kun negativt, hvis det ikke bliver en bestseller på i-tunes.