Venstre sidebanner eksempel

Kong Hizkijas’ segl bekræfter Bibelen

Hezekias’ segl blev fundet på Ofel-højen i Jerusalem. Billede fra Dr. Eilat Mazar. Foto: Ouria Tadmor. Indsat et aftryk af Hezekias’ segl. Billede fra Dr. Eilat Mazar. Foto: Ouria Tadmor
Hezekias’ segl blev fundet på Ofel-højen i Jerusalem. Billede fra Dr. Eilat Mazar. Foto: Ouria Tadmor.
Indsat et aftryk af Hezekias’ segl. Billede fra Dr. Eilat Mazar. Foto: Ouria Tadmor

Hizkijas segl blev fundet i en køkkenmødding i Jerusalem for 6 år siden, men er først nu blevet tydet.

Et 2.700 år gammelt seglaftryk fra den gudfrygtige kong Hizkija er fundet i ruinerne på Ofel-højen neden for Hulda-portene i den sydlige del af Jerusalems mure.

I 2. Kongebog 18, 5 står der, at ”Hizkija satte sin lid til Herren, Israels Gud. Efter ham har der ikke været hans lige blandt alle Judas konger, heller ikke blandt dem, som havde været før ham.” (2. Kong. 18, 5).
– Dette fund bringer liv i fortællingen om kong Hizkija og de gerninger, som han gjorde i sin levetid i Jerusalems kongelige kvarter. Seglet styrker det, vi allerede ved fra Bibelen om Hizkija, sagde dr. Eilat Mazar. Hun arbejder ved Det hebraiske Universitet i Jerusalem, som har ansvaret for udgravningerne.
Hizkija regerede i 29 år fra 727 til 698 f.Kr. Da Esajas opfordrede Hizkija til at beskikke sit hus, fordi han skulle dø, vendte kongen sig i bøn til Gud. Herren lagde derefter 15 år til hans levetid. Som tegn på løftet lod Gud solskyggen gå ti trin tilbage.
Seglet blev sandsynligvis benyttet til at forsegle papyrusruller med. Det er 9,7 x 8,6 millimeter stort. På seglet står ordene: ”Tilhører Hizkija (søn af) Ahas konge af Juda”.
Det er desuden et billede af en bevinget sol. Mazar forklarede, at Hizkija sikkert har ændret motivet efter sit sygeleje, så det forestiller beskyttende vinger, som vender nedad. Der er også to ankh, hankekors eller henkelkors, som er et symbol på livet.
Seglet blev først fundet i 2009. Det var Efrat Greenwald, som fandt det, da man sigtede jorden fra en gammel køkkenmødding nær ”slottet”. Men det er først nu, man har tydet indskriften.
Det var Reut Ben-Aryeh, som tydede tegnene på kong Hiskias segl. Der blev også fundet 33 andre segl.
Arkæolog Eilat Mazar sagde ifølge en pressemeddelelse fra Det hebraiske Universitetet, at segl med kong Hizkijas navn har været på markedet siden 1990’erne. Men dette er første gang, man har gjort et sådant fund i en videnskabelig udgravning.

Hizkija tjente Herren

I 2. Kongebog 18, 3-4, står der: ”Hizkija gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, akkurat som sin forfar kong David. Han nedbrød offerstederne rundt omkring i landet, knuste stenstøtterne og væltede frugtbarhedspælene. Han slog tilmed den kobberslange i småstykker, som Moses i sin tid havde lavet, for Israels folk var begyndt at bringe ofre til den. De gav den navnet Nehushtan som en anden afgud.”
Selv om Hizkija regnes som en vasalkonge, regerede han uafhængigt i Judæa med Jerusalem som hovedstad.
Assyrerkongen Sankerib marcherede i år 701 f.Kr. vestover for at knuse en opstand i vasalstaterne langs kysten. Belejringen af byen Lakis er også vel dokumenteret på relieffer fra paladset i Ninive.
For at sikre Jerusalems vandforsyning fik Hizkija udhugget en tunnel fra Gihon-kilden og ind bag byens mure. I tunnelen fandt arkæologerne den såkaldte Siloam-indskrift, hvor det fortælles, hvordan arbejderne klarede at mødes midt i tunnelen, skriver Store Norske Leksikon.
Sankerib sendte sin næstkommanderende og nogle andre for at håne den levende Gud (2. Kongebog 18-19). Hizkija sønderrev sine klæder, klædte sig i sæk og gik ind i Herrens hus. Profeten Esajas forkyndte, at Herren ville straffe Sankerib og beskytte Jerusalem. Det kom også til at ske. Sankerib magtede ikke at indtage Jerusalem. Han blev selv myrdet af sine sønner.
– Hizkijas liv er godt dokumenteret, både gennem bibeltekster og assyriske annaler, skriver Store Norske Leksikon.
Navnet Hizkija blev tidligere stavet Esekias, som ifølge Wikipedia er en græsk form af samme navn.
Den 2. december i år udkom en bog om Hizkijas segl og de øvrige fund.

Hizkija oplevede store ting med Gud

Hizkija var konge af Juda i årene 727-698 f.Kr. I første omgang var han sin fars, den onde kong Akas’ medregent. Først fra 715 blev Hizkija enekonge.
Ifølge både 2. Kongebog og 2. Krønikebog byggede Akas afgudsaltre og ofrede en af sine egne sønner til guden Molok. Da profeten Esajas rådede ham til sammen med Syrien og Nordriget (Israel) at danne en koalition mod assyrerne, valgte Akas i stedet at indgå forbund med assyrerne. Dermed blev Juda en assyrisk vasalstat.

I modsætning til sin far var kong Hizkija meget gudfrygtig. Han ødelagde afgudshøjene og den kobberslange fra ørkentiden, som folket var begyndt at tilbede som en afgud. 2. Krønikebog 29:30 fortæller, at han både genindførte brugen af Davids og Asafs salmer og de foreskrevne ofringer i templet.
I 722 f.Kr. blev Nordriget udslettet. Juda undgik samme skæbne ved at betale en stor skat til assyrerne. Men efter et oprørsforsøg angreb kong Sankerib i 701 f.Kr. Juda og indtog flere befæstede byer, bl. a. Lakish. Nu gik Hizkija med til at betale en større tribut, bl.a. guld og sølv fra templet. Men på Esajas’ opfordring nægtede Hizkija at overgive Jerusalem til assyrerne.
2. Krønikebog 32:2-8 beskriver, hvad Hizkija gjorde for at sikre sig mod fjenden: Han lod bymuren forstærke, så den blev op til syv meter bred. Han øgede våbenproduktionen, mobiliserede og fik anlagt en over 500 meter lang tunnel fra Gihon-kilden ind i Jeruslem. Dermed sikrede han vandforsyningen til Jerusalem under en belejring.
2. Kongebog 19 fortæller, at Hizkija tog et truende brev fra assyrerkongen og lagde det frem for Herren i templet, mens han bad om hjælp. Hizkija fik svar fra Herren gennem en profeti fra Esajas, og Sankerib måtte opgive belejringen. Da han var vendt hjem, blev han dræbt af sine egne sønner.
Hizkija blev senere dødssyg, og Esajas fortalte ham, at han skulle dø. Men Hizkija bad til Herren om helbredelse og fik løfte om at leve endnu 15 år. Som tegn på bønhørelsen lod Herren skyggen på soluret gå 10 streger tilbage. (Man kan læse om Hizkija i 2. Kongebog 18-20; 2. Krønikebog 29-32 og i Esajas’ Bog 36-39).
Hizkijas søn Manasse blev konge som 12-årig. Han var en ond konge, der bl.a. udgød uskyldigt blod og genindførte afgudsdyrkelsen. Manasse blev lagt i kobberlænker og bortført til Babylon. Men da han omvendte sig, gjorde Gud en ende på straffen og lod Manasse vende tilbage til Jerusalem som konge.
Bodil