Der er brug for en ny bibelkultur

Hvis de kommende generationer ikke skal gå glip af værdien af at kende Bibelen, så er der brug for radikal nytænkning. Det var et af budskaberne på Dansk Oases ledersamling, hvor emnet var ’Bibelen – autoritet og praksis’.

Bibelens autoritet og brug blev sat under grundig lup på Dansk Oases konference for ledere. Og det var ikke småting, der var på spil.

Bent Bjerring-Nielsen, som er frikirkepræst og lektor på 3K uddannelsen, lagde ud med at redegøre og udfordre i, hvilket bibelsyn vi bygger på. Bjerring-Nielsen mener, at der er brug for at skabe en ny bibelkultur. For selvom han mener, at Bibelen er forudsætningen for den vestlige kultur, så hersker der en ødelæggende uvidenhed i Danmark:
– Det er ikke bare uvidenhed. Men nu er problemet uvidenhed om uvidenheden. Mange tror, at de kender kristendommen, fordi det er en naturlig del af vores hverdag, og fordi de er medlemmer af folkekirken. Men det ikke er tilfældet, forklarede han.
Derefter udfordrede han lederne til at se indad og se efter, om der også i den enkelte Oase-kirke er brug for at gøre op med uvidenheden om uvidenheden på det bibelske område:
– Vi skal skabe en ny bibelkultur. Med nye vaner, ændringer og tænkning. Det er en temmelig stor udfordring, påpeger Bjerring-Nielsen.

Myte og sandhed

Som et eksempel på de forskellige bibelsyn, der hersker i Danmark, trak Bjerring-Nielsen blandt andet Per Ramsdal frem. Ramsdal blev kendt i offentligheden efter, at han gav udtryk for, at han ikke troede på Jesu fysiske opstandelse og ønskede sig de overnaturlige elementer ud af trosbekendelsen. Ramsdals teologi udtrykker en hovedtendens, der har været i mange år: At det symbolske bliver set som det virkelige.
– Det er en ekstrem relativering, hvor alt er til forhandling i udgangspunktet. Det betyder, at vi selv konstruerer verden. Det er ikke kun i Danmark, men i hele Vesteuropa, siger Bjerring-Nielsen.

Gør vi Bibelen mindre?

Denne relativistiske forståelse står over for fundamentalismen, som grundlæggende har stået for, at Bibelen skal læses bogstaveligt, og at Bibelen er ufejlbarlig. Men Bjerring-Nielsen hævder, at denne ret klassiske kristendomsforståelse historisk i stedet reelt blev en reaktion mod det man ikke kunne lide: liberalismen og den myteprægede teologi. Og dermed røg man for meget over i en for snæver forståelse af Bibelen.
– Er vi præget af det, vi opponerer imod? Det er en af de store udfordringer, når vi taler om bibelsyn. Man kan ikke diskutere Bibelen, hvis alt der er transcendens og åndelighed er skåret væk. Gør vi også det? Gør vi også Bibelen mindre, end den er? Han udfordrer de omkring 120 ledere og taler blandt andet for en forståelse af Bibelen, som holder fast på fundamentalismens grundværdier, men samtidigt ikke glemmer forestillingsevnen til at forstå Bibelens tekster ud over den umiddelbare forståelse.

Ånd og tradition

At Bibelen er en kompleks samling af bøger, blev understreget af præsten Morten Munch, som fortsatte undervisningen i samme spor om, hvordan vi skal forstå Bibelen.
– Guds tale til os kan ikke sættes på en formel. Det er noget, vi må erfare som ånd og som liv, understregede han.
Og som det er et grundtræk i Dansk Oase, talte han også om at trække på forskellige kirkelige traditioner i forståelsen af Bibelen:
– Bibelen er ikke selvfortolkende. Vi har brug for traditionen. Ikke i samme omfang som katolikkerne gør det. Men vi har brug for assistance for at forstå. Vi har også brug for assistance fra pinsebevægelsen ift. at forstå Guds Ånd i teksten.
Munch holdt også fast i at have en grundlæggende forståelse af Bibelen ud fra Jesu opstandelse. Jesu opstandelse lukker Bibelen op:
– Hvis jeg mister mit forhold til Bibelen, så må jeg tilbage til Jesu opstandelse og tage den derfra, sagde han.

Brug for nytænkning

Antallet af søndagsskoler er faldet drastisk fra 1652 skoler i 1953 til kun 358 skoler i 2012. Denne udvikling skal vendes, hvis Bibelen skal tilbage i folks hverdag:
– Hvis vi ikke adresserer dét her, så får vi ikke en ny bibelkultur i Danmark. Det er et problem for alle kirker i Danmark. Og her er der ikke kun brug for en justering. Det skal være noget afgørende nyt, slog Bjerring-Nielsen fast.
Keld Dahlmann, som leder Aarhus Valgmenighed, fortalte om, hvordan han prioriterer god tid til at læse i Bibelen hver dag. Og han påpegede det paradoksale i, at vi aldrig har haft flere muligheder for at læse i Bibelen, end vi har nu med lydbøger, tablets, utallige bibeloversættelser osv. Før i tiden har man ikke altid kunnet læse Bibelen pga. analfabetisme eller manglede adgang til Bibelen. Derfor mente han ikke, at man kunne sige, at man skulle læse hver dag, men at man til gengæld skal eksponeres for Bibelen hver dag på en eller anden måde:
– Du kan forkynde Guds ord for dig selv. Tale til dig selv. Du kan tale til den stemme i dig selv, der fx siger, at du intet kan: Det er ikke sandt.
Dahlmann understregede betydningen af at have Guds ord som det afgørende våben:
– Hvis du ikke har Guds ord i hånden, når der opstår problemer, så har du ikke noget, der kan hjælpe dig, sagde han og fortsatte med en opfordring til at forstærke det daglige liv med Guds ord:
– Det er vigtigt, at vi ikke bare overvejer, hvad vi nu skal gøre med børnearbejdet. Det er vigtigt, at vi ser på, hvad der skal ske i vores eget liv.

På lederoase.dk kan man lytte til undervisningen fra ledersamlingen.

Hvad sagde deltagerne på Dansk Oases Ledersamling?

Niels Jørgen Paulsen,
Helligåndskirken i Flensborg
– Jeg vil gerne lære noget i forhold til, hvordan man kan undervise børn og unge. Det har været super spændende. Det er jo en anden måde at tænke på, så man får nogle nye tanker, som man skal reflektere over, og nye perspektiver.
– Det er skræmmende at høre, at der er så få unge, der ser Bibelen som en autoritet i dag. Der er noget, man skal gøre bedre. Det er ikke kun en organisation som Oase, det er galt med. Det er hele samfundet. Hvordan får vi åbnet det her op for de unge, så det bliver spændende, samtidig med at vi holder fokus på det, som det handler om?
Har du fået nogle ideér til, hvordan du kan bruge det praktisk?
– Man kan i hvert fald tage noget bibellæsning og nogle vidnesbyrd. Men også have nogle opgaver i, hvordan man kan relatere Bibelen til sit eget liv. Så man selv kommer til at arbejde med det, så det kommer ind på den måde også.

Thomas Søvndal,
København Vineyard
– Det her emne om bibelsyn og om, hvordan vi læser Bibelen i praksis, har optaget mig meget i de sidste år. Det interesserer mig, fordi jeg nok selv har rykket mig fra et fundamentalistisk ståsted til nu at være et sted mellem fundamentalismen og liberalismen på den måde, som der blev talt om det i formiddags. Det med at finde en middelvej. Jeg tror, at det er vigtigt, at Skriften bliver levende for os, uden at det bliver for Skriftens egen skyld. Altså, at den ikke formidler sig selv, men Kristus.
– Og det er vigtigt at sætte fokus på, at danskerne ved utroligt lidt om basal kristendom, så vi kan få Bibelen ud til folket.
Kan du bruge undervisningen praktisk i din hverdag?
– Ja, nu skal jeg snart være leder på en teenlejr. Så der tænker jeg på, hvordan jeg kan få teenagere til at læse i Bibelen og få fat i de centrale budskaber.

Tove Lyngebach, The Gospel Fellowship, Frederiksberg
– Vi er i gang med at lave et projekt om ensomhed. Så det at læse i Bibelen kan nok godt hjælpe, men ellers er det første og fremmest for at hjælpe mod den store ensomhed, der er, og for mennesker som bor alene. De har også brug for at vide, at der findes en Gud og en tro.
– Jeg synes, især den undervisning om opstandelsen taler meget til mig. Der har jo også været meget fokus på det i medierne. Jeg har været til et foredrag om det også. Jeg synes, det er spændende.