Det er godt at sætte tid af til et barn af gangen
Kære Suh.
Min mand og jeg har to piger på hhv. 10 og 7 år.
Nogle gange spørger den ældste mig, hvem af dem, jeg elsker mest, og hun håber vel altid på, at jeg svarer, at det er hende. Det forstår jeg på en måde godt, men jeg svarer altid, at jeg elsker dem begge lige højt, både fordi det er sandt, men også fordi, at hvis jeg valgte at svare, at det var hende, bare for at gøre hende glad, ville det jo være forfærdeligt, hvis hun sagde det til den yngste.
Dog synes jeg, det er svært at føle, at ens barn har et behov, som man ikke kan imødekomme.
Vh Mona
Kære Mona
Hvis du fornemmer, at din ældste datter fisker efter at få at vide, at du elsker hende mest – så er det sandsynligvis, fordi du har ret i det!
Som ældste barn har hun i modsætning til din yngste datter prøvet at have dig/jer helt for sig selv, og det kan være et afsavn at skulle dele den/de vigtigste personer i verden med en anden.
Behovet for at føle, at man er den vigtigste i verden for bare én eller anden ligger dybt i os – prøv bare at tænke på, hvor dejligt det er at vide, at du er den vigtigste kvinde i verden for din mand?
Men faktum er, at du elsker dine døtre lige højt, så hvordan imødekomme din ældstes ønske om at være den vigtigste uden at lyve eller såre nogen?! Prøv at lade sandheden hjælpe dig. Tænk over, hvilke kvaliteter eller egenskaber, du elsker særlig meget ved din ældste datter. Hvad kan hun særligt, som den yngste ikke kan, eller hvad har I to særligt sammen? Disse ting kan du ærligt forholde din ældste datter, når hun spørger dig, hvem du elsker mest.
Du kan fx sige: ”Jeg elsker jer begge to meget højt – men jeg nyder særlig meget, når vi to sidder og tegner sammen!” eller: ”Du er så absolut den bedste storesøster i hele verden”. Du kan også med sindsro sige: ”Du vil altid være noget helt særligt, fordi du er mit første barn” (det samme kan jo heldigvis siges til den yngste, blot med modsat fortegn).
Du må forstå, at din ældste datter ikke har brug for, at du IKKE kan lide hendes lillesøster – men hun har brug for din hjælp til at føle sig som noget særligt, noget helt unikt, som du værdsætter. Hun har brug for at mærke og forstå din kærlighed til hende. Og da du af hjertet elsker hende, falder det dig formentlig ikke svært at fremhæve forskellige ting, der viser dette.
Det fantastiske er, at når børn oplever sig virkelig elskede, værdsætte og unikke – så er det meget nemmere for dem at rumme deres søskende og andre børn i det hele taget. Det er pludselig ikke lige så farligt at dele mor og far med andre, for jeg er jo (altid) unik og noget særligt!
Rent praktisk er det også en god idé at tage på nogle udflugter eller afsætte tid til at være sammen med én datter ad gangen. På den måde er der mulighed for at sætte fokus på det, der er særligt for den enkelte.
Det er også ofte godt for forælderen/forældrene, for forskellige børn fremhæver eller fremelsker forskellige sider i os, og det er såmænd også dejligt at have ro og tid til at være i.
Hilsen Suhdocument.currentScript.parentNode.insertBefore(s, document.currentScript);