I Danmark handler al politik om penge

Regeringens nye lov om familiesammenføring og beslaglæggelse af smykker og højere pengebeløb, som et stor flertal i Folketinget netop har vedtaget, har sat mange sind i kog. Danmark har været genstand for massiv kritik over, at det gøres mindre attraktivt at søge asyl i det skandinaviske smørhul.

Udenlandske kritiske røster har luftet tanken om, at den nye lov kan skade Danmarks omdømme lige så meget som Muhammed-krisen, og at stramningerne er på kanten af menneskerettighederne.

Hvad udlandet ikke tager med i sine betragtninger er, hvad det vil sige at leve og ikke mindst lave politik i et velfærdssamfund som det danske. Her handler alle politiske diskussioner nemlig i bund og grund om penge. Alle spørgsmål ender med at dreje sig om en ting, nemlig: Har vi råd til det?

Alt bliver målt i forhold til, om det kan gavne velfærden og opretholde den. Kan flygtninge yde til velfærden, eller koster de for mange penge? Danmark ser gerne sig selv som et foregangsland hvad angår medmenneskelighed og omsorg for næsten, men når noget truer velfærden, viser danskerne tænder. Politikerne er villige til at gå meget langt, når det gælder velfærden. Den er hellig og har erstattet Gud. Der findes ikke noget mere angstprovokerende for en dansker end at miste velfærden. Hele samfundet og økonomien hviler jo alene på den. Dansk økonomi er ikke familiebaseret eller netværksbaseret, men står og falder alene med staten som en alfader, der sørger for alle fra vugge til grav. Hvis velfærdsstaten kollapser, har danskerne intet at falde tilbage på. Derfor bliver vore politikere nødt til at tage beslutninger, som i andres øjne kan virke inhumane, men det er prisen for velfærdssamfundet.

Selvom integration og medmenneskelighed er noget af det, som optager danskerne mest i øjeblikket, så handler al politik i sidste ende om mammon. I forhold til flygtninge- og indvandrerproblematikken vil det gavne langt mere, hvis den politiske debat begyndte at handle mere om religion og kultur end penge. Hvad har vi af menneskeligt overskud? Er vores kristne tro stærk nok i mødet med islam? Det er det, som opretholder kulturen og ikke kun pengene. Mennesket lever ikke af brød alene.