Hvem har kostet os?

Så fik jeg puttet Nikolaj på treethalvt og lagt mig til rette i rummet ved siden af hans sovekammer.
– Mor, hvem har kostet dig? spurgte han med tydelig røst. Jeg forstod ikke, hvad han forsøgte at sige til mig. – Hvad siger du, spurgte jeg. – Hvem har kostet dig? Mon han mente, hvem der havde købt og betalt mig? Det gav ikke helt mening, men hans insisteren fik mig til at gå ind på hans værelse.
– Prøv at sig det med andre ord, forsøgte jeg. – Mor, hvem har kostet dig? – Mener du hvor jeg kommer fra? – Ja, hvem har kostet dig? – Jeg kommer fra mormor og morfar. Du har lige været ovre hos morfar. Da jeg var barn, boede jeg i det hus. Mormor er desværre død, og hende kan du nok ikke huske. Det lå han så og funderede lidt over.
– Hvem har kostet Jesus, fortsatte den lille fyr. – Jesus kommer fra Gud. Gud er hans far, og Jesus er hans søn. Hans øjne lyste, og så spurgte han: – Hvem har kostet Gud? – Ja, Gud han har været der altid. Han er den, der har kostet alting. – Altid, virkelig? Hvor er han henne? – Gud kan vi møde, når vi læser i Bibelen, og når vi beder og synger til Ham. Han er der bare altid.
Det er så enkelt, at det er svært at forstå. På den anden side synes jeg, det er endnu sværere at tro på, at det hele kan opstå ved en tilfældighed, blot der går lang nok tid. En af mine jordmødre forklarede engang, at de processer, der sker med en kvindes krop, når hun føder, er så utrolige, at man stadig ikke kan forklare dem videnskabeligt.
Jeg tror, mennesker har fundet på teorier om jordens og menneskets tilblivelse, som udelukker Gud, fordi de dybest set ønsker selv at være Gud i deres eget liv.
Hvis vi ser et maleri, der viser et motiv, er vi klar over, at der står en intelligens bag. Hvis vi ser et ur, der går, er vi klar over, at der står en intelligens bag. Men når vi betragter skaberværket, kan vi fortrænge skaberens fingeraftryk? For mig at se er der ingen tvivl om, at der må stå en stor intelligens bag skaberværket. Alt andet er ikke logisk.