Jøde for jøde og græker for græker…

Broderlig hilsen fra
Ole Skjerbæk Madsen

Først blev jeg glad, da jeg læste Udfordringen fra Fastelavn Søndag om, at der blev bedt for mange mennesker på helsemessen i Gram, men derefter blev jeg rigtig ked af det, da jeg læste den uddybende artikel om samme messe.
Jeg er enig i, at den åndelige verden, som vi møder på alternativmesser, naturligvis ikke er neutral. Jeg har også måttet gå til Jesus med mennesker, som blev påvirket af urene ånder. Men jeg savner kærligheden overfor medudstillere og besøgende i omtalen af dem i artiklen; man stirrer sig blind på farerne og dæmoniserer menneskene – og overser tilknytningspunkter for evangeliets forkyndelse.
Paulus på Areopagos tog udgangspunkt i alteret for den ukendte Gud og anerkendte athenernes religiøse iver og forkyndte Jesus Kristus med ord hentet fra samtidens religiøse filosofi (Ap. Gern. 17).
Jeg bliver også trist over den mistænkeliggørelse, mit arbejde bliver udsat for. Mit arbejde sker ud fra samme tankegang som den, Paulus giver udtryk for i 1. Kor.9,19-23: dette med at være en jøde for jøder og en uomskåren for uomskårne, ja alt for alle for dog blot at frelse nogle. Så lad mig korrigere de falske oplysninger i artiklen.

Christfulness er ikke Mindfulness

Allerførst: Mindfulness er ikke hinduistisk, men et begreb, som stammer fra buddhismen; det er en træning i opmærksomt nærvær som en del af den såkaldt ”rette otteledede vej”, som fører til oplysning.
Da jeg lancerede Christfulness, gjorde jeg udtrykkeligt opmærksom på, at et buddhistisk menneskesyn kan blive formidlet gennem moderne vestlig Mindfulness, men at andre af praksisserne, som bruges i Mindfulness, er fælles med andre terapeutiske praksisser og også med kristen meditativ praksis, nemlig opmærksomhed på åndedræt og krop.
Disse praksisser er dog ikke nok, hvis vi skal tale om en kristen trospraksis, for den må leve ud af relationen til Jesus Kristus.
Derfor lancerede jeg begrebet Christfulness som en komplementær praksis. Christfulness rummer en lang række velkendte kristne trosudtryk: bøn, bibellæsning, tidebøn, meditation, nadver, diakoni. I øvrigt er Christfulness inspireret af et bibelsk udtryk: ”Kristi fylde” (engelsk: ”fullness of Christ”) eller Guddomsfylden i Kristus.

Tarotkort

Vedrørende brugen af tarotkort. Jeg bruger ikke Crowleys kort, som illustrerer artiklen – og det er heller ikke de oprindelige kort. De oprindelige tarotkort er spillekort fra renæssancens Italien. Den nuværende billed-cyklus stammer fra Frankrig fra omkring år 1500. I de følgende århundreder fik kortene en åndelig tolkning; nogle knyttede dem sammen med den jødiske mystik Kabbalah.
Denne tolkning blev tydeliggjort af Arthur Waite i det mest udbredte sæt, the Ridar-Waite Deck. Han ønskede at give kortene og den jødiske mystik en kristen tolkning. Det er denne tradition, jeg har brugt som tilknytningspunkt.
Jeg deler refleksioner over kortene med deltagerne i mine foredrag og viser, hvordan vi derved ledes til Guds åbenbaring af sig selv i Jesus Kristus, i skabelsen og i frelsen. Jeg bruger kortene som et sprog, ligesom når en dansk missionær i Afrika lærer det lokale sprog og den lokale kultur for at formidle evangeliet. I en selvstændig artikel giver jeg en prøve på min undervisning ved hjælp af Tarot.
I øvrigt er nogle af billederne på kortene hentet fra Johannes’ Åbenbaring og kristne skrifter fra Middelalderen.
I øvrigt svarer min brug af tarotkort meget til Henri Nissens brug af stjernebilleder til at forkynde evangeliet, men det gør jo ikke ham til astrolog.

Lad os lytte til hinanden

Hvornår begynder kristne at lytte til hinanden i stedet for at mistænkeliggøre hinanden? Det er i orden at drøfte rigtigheden af det, vi gør i en kontekstuel forkyndelse af evangeliet, men det er ikke i orden at så tvivl om den andens tro og intention.