Missionær taler til JesusKvinder i Oslo

60-årig amerikansk menighedsplanter i Amazonas vil inspirere nordiske kvinder.

Amazonasmissionær Rebecca Hrubiks, som taler på JesusKvinners nordiske konference i Oslo den 11.-12. marts, vil udfordre kristne kvinder til at dele deres tro.

Efter 34 år som sygeplejerske og missionær i Amazonas-området, har Rebecca Hrubiks (60) været med til at plante omkring 700 menigheder, som nu drives af indfødte.

Elsk folk ind i Guds Rige

– Det er vort privilegium at dele de gode nyheder om Jesus med flere. Han vil også, at vi skal tage os af de nye kristne og hjælpe dem til at vokse. Målet er at lede dem til et punkt, hvor de selv er villige til at ”gøre disciple”.
Det handler om at elske mennesker ind i Guds rige, siger Rebecca Hrubiks.
Som amerikansk missionær i Brasilien har hun oplevet, hvor frugtbart det er, når kvinder trodser barrierer og kommer sammen for at lære hinanden at kende.
– Selv om vi lever i så totalt forskellige miljøer, tjener vi den samme Herre. Han har den samme hensigt med os alle; at vi skal gøre disciple. Det kald gælder for kvinder af alle nationer, og derfor kan vi stå sammen på tværs af sprogbarrierer, kulturelle barrierer og forskellige livssituationer, siger hun.

Boede på flodpram

Rebecca Hrubik var selv missionærbarn fra Brasilien, men tog udddannelsen som sygeplejerske i hjemlandet USA.
Da hun kom tilbage, begyndte hun sit missionsarbejde sammen med manden Jeff og deres børn. De boede i perioder på en flodpram, svømmede sammen med krokodiller og besøgte landsbyer, som aldrig før havde forstået evangeliets budskab.
– Vi valgte at tage børnene med os, jeg kunne ikke tænke mig at rejse uden dem. På båden kunne vi både sove og spise, og den tog os fra landsby til landsby, fortæller Rebecca.

Truet på livet

Hun holdt klinik om dagen og møder om aftenen for at opfordre ”flodfolket” til at tage imod Jesus. Men det mødte modstand.
– En dag passerede vi en lukket landsby, der stod lederen ved flodbredden og tryglede os om at komme. Sønnen var blevet syg, og de havde brug for medicin. Vi fik løfte om, at vi kunne hjælpe flere og vise Jesus-filmen. Men da aftenen kom, blev vi truet på livet, mens vi gjorde klar til fremvisning, fortæller hun.
Rebecca vidste ikke, hvad hun skulle gøre, da hendes team kom til prammen og fortalte, at samlingen var aflyst. Hun efterlod børnene i båden og gik hen for at tale med lederen, som gav dem lov til at vise filmen udenfor hans eget hus. I dag er der en stor menighed i denne landsby.
– Jeg tænker ofte med taknemlighed på, at vi ikke bøjede os for frygten den dag. Da jeg kom hjem, snakkede jeg og min mand om, at vi skulle være lydige mod vort kald indtil døden, siger hun.

Fængsel blev mødelokale

Rebecca er optaget af, at de nye menigheder skal drives af lokale folk, så arbejdet ikke bygger alene på missionærernes indsats.
– Et specielt eksempel er en landsby, hvor myndighederne havde bygget et fængsel, fordi en af indbyggerne drak sig fuld hver aften og blev så voldelig, at de måtte bure ham inde. Da han hørte budskabet om, at man kan få tilgivelse og et nyt liv i Jesus Kristus, blev han tørlagt og begyndte efterhånden at arbejde i menigheden.
Fængslet blev ikke længere brugt til noget, så de gav det til menigheden. I dag er det vores mødelokale, fortæller Rebecca Hrubiks ifølge KPK.