Modige kvinder under folkemord

Ligesom Bjørnlunds foregående bog om det armenske folkedrab anmeldt 2/1.2014, er denne bog fremragende. Selv om det er oprivende igen at læse om det armenske folkedrabs rystende grusomheder i endnu flere detaljer, viser det værdien i at hjælpe – uanset hvad.

Mens den foregående bog handlede om den politiske og historiske baggrund for tyrkernes udryddelse af armenierne, så er fokus i denne bog enkeltpersoners indsats vævet ind i folkedrabets historie samt deres forhold til Osmannerrigets myndigheder. Bjørnlund citerer både danske og udenlandske kilder samt enkeltpersoner, for især missionærer fra mange lande fortalte i detaljer, hvad der skete i praksis. Det store noteapparat og listen over anbefalet litteratur vidner om meget grundig research.

Hvem var de?

De fleste af Armeniens hjælpere var kvinder på en tid, hvor det ikke var almindeligt, at kvinder engagerede sig uden for hjemmet. Derfor er bogen spændende, da Bjørnlund har været rundt i missions-arkiver, dagbøger, gamle blade og aviser for at se på, hvordan kvinderne i slutningen af 1800-tallet kom på banen og dermed forsøgte at frigøre sig fra de traditionelle kvinderoller.

Bjørnlund skriver om flere kendte og mindre kendte kvinder, der blev udsendt af Kvindelige Missions Arbejdere (KMA) og Danske Armeniervenner (DA) samt disse organisationers opståen, rødder og fokus. Han fortæller, at KMA havde fokus på mission, mens DA snarere var en moderne hjælpeorganisation. Mange missionærer havde vigtige lederopgaver og gjorde en nærmest umenneskelig indsats, hvilket førte til, at enkelte overvejede selvmord. Efter 1919 fortsatte flere dog med at hjælpe overlevende armeniere i Libanon og Syrien.

Samarbejde i marken

Bjørnlund fortæller om de enkelte kvinder, deres indbyrdes relationer, forholdet mellem KMA og DA og om det udbredte samarbejde og fællesskab med udenlandske missionærer og deres organisationer; om livet på missionsmarken midt i et folkedrab og arbejdet med hospitaler, skoler og forældreløse. Blandt missionærerne var der delte meninger om det at missionere, men da folkedrabet stod på sit højeste, handlede det for alle om først og fremmest at hjælpe så mange som muligt til at overleve under de dybt fortvivlende forhold. Missionærerne var på første række øjenvidner til det armenske folkedrab og har efterladt værdifuld dokumentation om det.

Matthias Bjørnlund: På herrens mark
266 sider • 300 kr. • Kristeligt Dagblads Forlag