Ole Skjerbæk: Sådan bruger jeg tarotkort i forkyndelsen
De oprindelige tarotkort er spillekort fra renæssancens Italien.
Af Ole Skjerbæk Madsen
På den seneste Krop Sind Ånd messe benyttede jeg mig ved et foredrag af, at hvert trumfkort i Tarot svarer til et hebræisk bogstav. Jeg valgte så at stave det hebræiske ord ”Messiah” (Messias = Kristus) med billeder fra tarotten. Det ser sådan ud:
Her følger så min forkyndelse i kort form (dvs. alle mellemregninger, der fører til min endelige tolkning af kortet, er udeladt):
Når jeg tolker ord ved hjælp af billederne, forstår jeg det første bogstav som motiv eller forudsætning.
Det første bogstav er ”Mem” som svarer til kortet ”Den hængte mand”, som altså viser motivet for Kristi gerning. Billedet viser, at Guds vilje, magt og majestæt er anderledes end eller ”omvendt” orienteret af begreberne i vores politiske og sociale virkelighed. Manden på billedet er forankret i himlen, og billedet henviser til den tjenende kærlighed, som giver sig selv for den anden.
Kortet viser, at motivet for Messias’ gerning er Guds Søns selvhengivende kærlighed, jfr. Fil. 2,5-11 eller som Grundtvig skriver i ”Hil dig frelser”:
Hvad har dig hos Gud bedrøvet,
og hvad elsked du hos støvet,
at du ville alt opgive
for at holde os i live,
os dig at meddele hel?
Kærligheden, hjertegløden
stærkere var her end døden;
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted.
Messias er en kongetitel. Ordet betyder ”den Salvede” og henviser til, at konger blev salvet med olie til deres gerning. Olien er et billede på Helligånden. Det passer godt med, at ordets sidste bogstav, Heh, er ”Kejseren”.
Det sidste bogstav opfatter jeg som ordets virkning. Messias udøver et kongedømme eller en regeringsmagt. Derfor var det kernen i Jesu budskab: Guds rige er nær!
Når jeg arbejder med ordene på denne måde betragter jeg det midterste bogstav som udtryk for subjektet eller omdrejningspunktet; her er der to bogstaver. Kortene, der svarer hertil, er ”Dommen” og ”Eneboeren”.
Dom på græsk er ”krisis”, som betyder skelnen. Kristi gerning handler om ”krisis”. I skabelsen siger Kristus som Guds Ord:
”Der blive lys!” Der kan i skabelsen skelnes mellem lys og mørke. Og da han blev menneske, fremkaldte det også skelnen mellem lys og mørke: ”Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde.” (Johs. 3,19).
Men denne dom er ikke tyrannisk. Det er her, ”Eneboeren” kommer ind i billedet.
Som indledning til sin gerning som Messias trak Jesus sig tilbage i ørkenen – en praksis, som han fortsatte med; han trak sig tilbage til øde steder for at bede. På det øde sted var Messias alene med Gud og lod sig gennemvæde af Guds barmhjertighed i en stadig tilbagevenden til motivet for sin menneskevordelse.
Hvad der gælder Messias, gælder os. Messias udfolder sit kongedømme ved at antage disciple, elever; det er derfor, jeg taler om Jesus som Mesteren. Han er lærer og mester, og vi er i mesterlære. Når Jesus forkynder: Guds Rige er nær! følges det af opfordringen: Omvend jer! Altså en nyorientering i tilværelsen. Han bliver forbilledet for en tjeneste i kærlighed.
Vores udgangspunkt begynder med at lære af Kristus og lade os motivere af hans selvhengivende kærlighed (Den hængte mand).
Vores mål er at tage ansvar for vort liv og vore medmennesker og medskabninger sammen med Kristus (Kejseren).
For at opnå dette mål vi lære at skelne (Dommen). Og hvis denne skelnen skal rumme Guds nådes dybder og kalde på Guds billede i medmennesket, må vi stadig på ny følge Eneboerens vej til fordybelse:
Jeg hviler i stilhedens rum i mit hjerte og finder mig selv som elsket af Gud.
Ud fra stilhedens rum ser jeg mit medmenneske og min medskabning uden dom og fremelsker Guds nærvær i dem.
