Brug for alle i menigheden

Udviklingshæmmede kan lære andre mennesker meget om både livet og troen.

På Kristelig Handicapforenings årsmøde i Vejle Missionshus den 12. marts holder familieterapeut Annette Due Madsen foredrag om at opgive de urealistiske håb – og bevare kærligheden.

Psykolog og familieterapeut Annette Due Madsen er selv mor til Frederik på 32, som bor i et bofællesskab. Hun fortæller i KH-Bladet om livet med tre børn, hvoraf den mellemste er handicappet.
– Der er altid håb! Vi må altid arbejde på håbet. Vi må have et håbs-perspektiv. Vi må opmuntre hinanden til at have håb. Vi må dele håbet, siger Annette Due Madsen, som er gift med psykiater Jørn Due Madsen.
Men det er også vigtigt at justere sine håb og ambitioner. Frederiks forældre måtte fx indse, at det ikke var lykken for ham at være sammen med resten af familien juleaften. Der var også urealistiske forventninger til deres egen eller familiens indsats, som måtte justeres.
Samtidig erkender Annette Due Madsen, at netop den handicappede søn har lært sine terapeut-forældre meget om ”det sårbare univers”, selv om han ikke kan sige noget med ord.

Inspiration fra Norge

På inspirationsdag for lederne i Kristelig Handicapforenings bofællesskaber den 25. januar deltog den norske specialpræst Tor Ivar Torgauten.
Dagen efter holdt han et kursus for Aalborg og Viborg Stifter om ”Gudstjenester for udviklingshæmmede”. Her deltog 38 præster og andre ansatte i Folkekirken.
”I den kristne kirke er vi alle lige,” siger han.
Han ved, at de fleste er enige med ham i dette. Men i praksis kniber det med at involvere mennesker med udviklingshæmning på en naturlig måde i søndagens højmesse. Og dermed går alle parter glip af meget, mener Tor Ivar Torgauten.

De har så meget at lære os

– Vi skal give plads til en mangfoldighed af trosudtryk og trospraksis. Mennesker med udviklingshæmning har deres egen måde at udtrykke troen på. Deres eget sprog. Også ordløst sprog. En mangfoldighed af måder at udtrykke troen på er berigende for alle. Og ingen trosudtryk er mere værd end andre, siger specialpræsten.
Jeg har lært meget teologi. Men jeg har lært mere om den levende tro gennem mennesker med udviklingshæmning. De har så meget at lære os om tro. Vi har brug for dem, understreger Tor Ivar Torgauten.

Særlige opgaver

I mange kirker findes der forskellige opgaver, som sagtens kan varetages af udviklingshæmmede. Nogle kan læse tekster, hjælpe ved nadveren eller tænde lys, forklarer specialpræsten, som har arbejdet med forkyndelse for udviklingshæmmede i mange år. Han har selv en datter med Downs syndrom, som fx er med til at byde velkommen til gudstjenester.
Det er vigtigt at forkynde for alle sanser, ikke kun hørelsen, understreger Tor Ivar Torgauten og fortæller om en dramatisering af lignelsen om Den barmhjertige samaritaner.

Tilmelding til Kristelig Handicapforenings årsmøde kan ske via formularen på foreningens hjemmeside eller ved opringning til kontoret.