Fint univers og gode tekster

Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med Sara Groves, selvom jeg kan se, at hendes diskografi er omfattende. Det er derfor helt uden forudindtagede holdninger og stemninger, at jeg går ind i Saras univers.

Det er et afdæmpet, nærmest beroligende guitarspil, der kommer mig i møde på This Cup. Sara istemmer med tekster om hverdagstanker, som udfolder sig samtidig med musikken, der langsomt bygges op til at blive mere rytmisk.

På sange som Second Guess Girl udfolder albummet sig hen over en countryagtig genre og nogle steder, som på Native Tounge, bliver guitaren lidt mere larmende og begynder at kræve mere opmærksomhed. Både sange og album falder dog hurtigt til ro igen, og jeg sidder tilbage med følelsen af, at albummet primært er god baggrundsmusik. Jeg bliver aldrig helt grebet af hverken lyduniverset eller Saras stemme, men samtidig er det et fint lille univers, der som sådan heller ikke gør nogen noget, og som vinder ved flere gennemlytninger.

Der, hvor jeg ser Saras force, er i teksterne. Man har nærmest fornemmelsen af, at hun har siddet i en lænestol ved et stuevindue med en guitar og er blevet inspireret til at skrive en sang ud fra en tanke, hun lige havde. Disse tanker udfolder hun på fin vis, så teksterne udvikler sig og bliver til dybere tanker og forståelser om åndelighed. Selvom Gud aldrig som sådan bliver nævnt, har man en klar fornemmelse af, at Sara har et holdepunkt, som hun vender tilbage til igen og igen, og som bliver det rolige omdrejningspunkt i hendes liv – og i hendes musikalske univers. Med det i mente – og hvis man tager det musikalske for, hvad det er – er Floodplain et fint album, som vinder ved nærmere bekendtskab.

Kathrine Jul Chercka