Hvorfor er der ingen, der melder sig som missionær?

– Hvad er årsagen til, at det er svært at rekruttere nye missionærer, når vi beder ”høstens herre om at sende medarbejdere ud til sin høst?”

Det spørger BDMs generalsekretær om, efter at han har måttet genopslå et kald til missionær i Kipili i Tanzania. Her mangler man en efterfølger for Knud Elmo, der skal videre til Congo.
I Kipili er opgaven at evangelisere ved Tanganyikasøens sydlige del i Tanzania og i Congo.
– Jeg tror, at det handler om den dybere, åndelige situation, som vi befinder os i. Mange kristne ønsker at have Jesus som frelser og herre, men når det kommer til at prioritere, bliver det langt vanskeligere. Både økonomisk og arbejdsmæssigt, mener Jens Peter Rejkjær.
– Vi er i stand til at overhøre Guds kald og vende det døve øre til, mener Rejkjær.
Han nævner en missionær, der skulle rejse ud for 100 år siden og som forelskede sig i en pige. Han sagde: Gud er nr. et, missionen er nr. 2, vil du være nr. 3? – Han fik et ja, men ville han have tænkt sådan i 2016, og ville han have fået samme svar? Næppe.
– Det handler om, at vi kommer til at prioritere anderledes som Guds folk. Dybest set tror jeg, at længslen efter Himlen og evigheden fylder for lidt i vore liv, og det betyder, at vi bliver dennesidige i vores tænkning. De gamle talte om ”at blive forfremmet til herligheden”. Tænker vi sådan? spørger Rejkjær.