Kristi ufattelige kærlighed

For mig er det næsten umuligt at forstå det offer, som Jesus har bragt for mig, især hvis jeg tænker på ham som Gud og som Guds søn.

I næsten hele sin levetid her på jorden (fra han fik bevidsthed), skulle han leve med netop den viden, om de lidelser der ville komme, og den død han skulle lide. Om han har tænkt på det hver dag, jeg ved det ikke, men mon ikke det har været noget, som han har haft i tankerne en gang imellem?

Han har været underlagt de samme vilkår, som vi som mennesker er underlagt. Han blev træt, han blev sulten, bange osv.
Hvis jeg tidligt i min barndom fik at vide, at når jeg blev ca. 30 år, skulle jeg blive pint og tortureret til døde, ville jeg ikke kunne lade være med at bekymre mig, og det ville nok i meget høj grad påvirke mit liv, især efterhånden som tiden nærmede sig.

Alligevel havde Jesus overskud til at hjælpe mennesker og vise dem kærlighed.

Nej, det har absolut ikke været et let offer. Tænk at han som Gud, som Guds søn, skulle ydmyges, hånes, pines, og tortureres til døde, med samme angst, samme smerte som et menneske. Det står for mig som noget af det mest ufattelige.

Han havde magten til at stoppe det, men han gjorde det ikke. Hans mission var at redde dig og mig, og han ville det, fordi han ville gøre Guds vilje, og på grund af en ufattelig kærlighed til dig og mig.

Det, at han som Guds søn havde magten til at stoppe det hele, men ikke gjore det – det er helt ufatteligt for mig.
Men det vidner også om den værdi, jeg har for ham.