110 asylsøgere døbt på tre måneder

- Der er en regulær vækkelse blandt iranerne, siger Carsten Ø. Jørgensen fra Nørrelandskirken i Holstebro, hvor 19 nydanskere blev døbt 2. påskedag. Skærmprint fra DR Nyhederne.
– Der er en regulær vækkelse blandt iranerne, siger Carsten Ø. Jørgensen fra Nørrelandskirken i Holstebro, hvor 19 nydanskere blev døbt 2. påskedag. Skærmprint fra DR Nyhederne.

Præsterne skal dog helst vente med dåb, indtil folk har fået asyl, mener kirkeministeren.

Mindst 110 asylansøgere og flygtninge, primært fra Iran, er i december, januar og februar konverteret til kristendom her i Danmark. Yderligere 279 går til dåbsforberedelse. Men kirkeministeren mener, de bør vente med dåb.

DR.dk bragte oplysningen om de mange konvertitter på baggrund af oplysninger fra Folkekirkens Asylsamarbejde.

Ny situation i kirken

– Jeg var ikke forberedt eller uddannet til det her. Men pludselig var de her. Og så måtte jeg søge information i Folkekirken og selvfølgelig også hos Gud om, hvordan jeg skulle løse den her opgave.
Jeg tror, at der sker noget helt særligt med de mennesker, der er på flugt, og som oplever forfærdelige ting. De søger efter en større mening i tilværelsen. De siger, at der må være et alternativ til den ondskab, de ser, fortæller sognepræst Carsten Ørum Jørgensen fra Holstebro til DR.dk.
Han har døbt 31 asylansøgere siden december.

Hvorfor vente med dåb?

Men præsterne skal helst vente med at døbe asylsøgere, indtil deres asylsag er færdigbehandlet. Dermed undgår asylsøgerne eventuelle problemer i hjemlandet efter et afslag – og man undgår den mistanke, at folk ”konverterer” for at opnå asyl i Danmark, mener Bertel Haarder.
Sidste år fik 31 asylsøgere, som i første omgang havde fået afslag på asyl, genoptaget deres sag efter af være konverteret til kristendommen.
– Det er en sag, jeg vil drøfte med biskopperne, siger Bertel Haarder til DR.

Asylsøgere får at vide, at de risikerer forfølgelse, hvis de konverterer, understreger sognepræst Niels Nymann Eriksen fra Apostelkirken i København.
Asylsøgere får at vide, at de risikerer forfølgelse, hvis de konverterer, understreger sognepræst Niels Nymann Eriksen fra Apostelkirken i København.
Konvertering er ikke fusk

Men frygten for at fx iranere ønsker at konvertere for lettere at kunne få asyl er ubegrundet, vurderer både konvertitterne og flere af de præster, som har dem til dåbsforberedelse.

– Mange iranere bliver kristne. Der er regulær vækkelse. Nogle bliver kristne i Iran og flygter derfra. Andre bliver kristne under flugten eller når de er her i landet.

Men når de vil døbes, skal de først komme til gudstjenesterne hver søndag i seks måneder. Så bliver prædikenen oversat først til engelsk og så til farsi. De skal også gå til dåbsoplæring to timer hver uge. Det svarer lidt til konfirmationsforberedelsen, siger Carsten Ørum Jørgensen til DR.
Et stærkt bevis for, at iranerne mener det alvorligt med deres nye tro og ikke bare laver ”fusk” for at få asyl, er det at de bliver ved med at komme til gudstjenesterne – og at de bliver ved med at stille spørgsmål, forklarer præsten.
Det samme siger en iransk-født kvinde, som blev døbt i Apostelkirken på Vesterbro, til DR Nyhederne 5. april. Hun er stadig meget aktiv i kirken.
Sognepræsten i Apostelkirken, Niels Nymann Eriksen, har mange års erfaring med asylsøgere. Ligesom andre præster siger han til asylsøgerne, at de risikerer forfølgelse, hvis de konverterer – og at de ikke kan regne med, at det vil gavne deres asylsag.

Et farligt valg

Som kirkeministeren antyder, kan det være farligt at forlade fx islam for at blive kristen. Det fremgår også af en undersøgelse blandt konvertitter i Apostelkirken lavet af Marlene Ringgaard Lorensen i 2014.
– Alle dem, vi har snakket med, er meget bevidste om, at det kan have fatale konsekvenser at konvertere. Præsterne fortæller også, at det er med livet som indsats, at de konverterer, siger hun.
Kortlægningen fra Folkekirkens Asylsamarbejde bygger på en rundspørge blandt 100 danske præster, oplyser Dr.dk.