Bieber åbner for at fortælle om sin tro
Den canadiske sanger har postet et foto på sociale medier, hvor han beder sammen med to andre musikstjerner, Puff Daddy Combs og Kanye West.
Flere medier har rapporteret, at popstjernen Justin Bieber har aflyst sine Meet and greet events ved sine koncerter. Få dage efter postede han et foto, hvor han beder sammen med Puff Daddy Combs og Kanye West.
– I enjoy meeting such incredible people but I end up feeling so drained and filled with so much of other people’s spiritual energy that I end up so drained and unhappy. (Jeg nyder at møde sådanne utrolige mennesker, men jeg ender med at føle mig så drænet og fyldt med så meget af andre folks åndelige energi, så jeg ender drænet og ulykkelig), skriver Justin Bieber.
I de sidste par måneder, har Bieber åbnet op om sin tro. I et interview med Complex Magazine, sagde han,
– Jeg vil bare leve som Jesus. Ikke være Jesus, sagde Justin Bieber.
– Han skabte en awesome skabelon for at elske mennesker, og hvordan man kan være imødekommende og venlig.
– Han døde for vore synder. Nogle gange, når jeg ikke har lyst til at gøre noget, som jeg ved er det rigtige, så kan jeg huske på, at jeg er temmelig sikker på at Jesus ikke havde lyst til blive korsfæstet og dø. Så vi behøver ikke at føle på den rigtige måde for at gøre det, der er det rigtige.
Giver håb
Og i et interview med GQ Magazine sagde Bieber, at Gud giver ham håb og et mål med livet.
– Hvis jeg gjorde dette på egen hånd, ville jeg hele tiden gøre dumme ting. Gud giver mig bare en form for håb og noget at gribe efter. En følelse af sikkerhed og en følelse af at være ønsket.
Biebers musik er pt. omgivet af en kæmpe hype. Han er mere populær end nogensinde, og intet tyder på, at det stilner af foreløbig.
Hans aktuelle album ’Purpose’ har sat nye rekorder, herunder 17 sange på Billboards Hot 100 i samme uge (mere end The Beatles og Drake) samt en ny global Spotify-rekord på 200 millioner album-streams i første uge.
Justin Biber giver koncert i en udsolgt Telia Parken 2. oktober.