Elegant og interessant

Lecrae har på dette album præsteret at fortsætte den kreative, hårdere hylde af “gangsta” hip hopgenren.

Han åbner albummet op med sangen “Freedom”, hvor han på elegant vis leverer budskabet uden svinkeærinder, intens og aggressiv i sin fremlægning af social uretfærdighed. “Gangstaland” er interessant og et indblik i bandeliv, med en parallel til historien om israelitterne i Ægypten som afsluttende frase om hvilken “bande” vi tilhører som kristne:
Yeah, we’re truly a descendant of the king
Only his reign is infinte
And being right is a distant second to the joy of compassion
Why don’t you come stay a while?

“Misconceptions 3” er ligeledes moralsk opsang! John Givez er en af de kunstnere, Ferrae samarbejder med, også på dette nummer. Et opråb til at blive bevidst om den verden, vi lever i. Mine tanker falder hen på Kong David. Havde han været rapper, ville han sikkert have skrevet noget meget lig dette. Salmernes Bog ville have fået sit eget beat…. Nå lad os holde skruen i vandet. Fingeren på beatet! Lecrae er spændende! Selv for en som mig, der ikke er til al slags hip hop. Men her endevendes verden, og leg med ord afspejler hans iver og livserfaring.
Dette album er et interessant skud på hip hop stammen og har et lækkert, visuelt univers som en vintage-kortfilm med 50’er look. Måske skal det afspejle en tid med racehad, fordi han ønsker, at vi skal se, det stadig er et problem…? Historien handler om bandekriminalitet. Eller bare fordi det er en uretfærdig verden, vi lever i.
Lecrae er inspirerende, men også defensiv overfor kritikere, især i “It is what it is”, hvor han uddeler smæk til dem, der siger, han er blevet for kommerciel.
I’m hearing screams and they’re sayin we’re sold out
…
And now I’m on my third tape
And I might just drop it on a Thursday
So tell the industry and my enemy
That your man wouldn’t follow the rules in the first place
Marianne Glitfeldt