Karin bryder ny jord

Karin Juul Jensen, du er jo uddannet som cand. negot. på Odense Universitet. Hvordan gik det til, at du havnede på Thyholm midt i Limfjorden?

– Allerede første gang jeg kørte over Oddesundbroen i 1997 slog det ned i mig: Her skal jeg bo, når jeg bliver gammel. Solen var ved at gå ned, og vandet spillede så smukt i vinterlyset – vi var på vej til at hilse på min kommende svigerfamilie i Thy.
Efter 10 år tænkte jeg – hvorfor vente så længe? Min mand ledte efter præsteembede, og jeg var i den periode sygemeldt med en depression, så der var god tid til at bede om Guds vejledning.

Fik drøm med et hus

– Jeg fik en drøm og en vision. Den dag min mand viste mig opslaget for den stilling, han søgte, var det præcis det hus, jeg havde set i drømmen.
Jeg sagde til ham: Den stilling tror jeg, du får. Og det gjorde han.
Visionen var at være med til at skabe et fællesskab for kvinder baseret på forbøn.
Både min mand og jeg har skiftet job flere gange, efter at vi er flyttet hertil, og vi har oplevet nogle svære kriser, men Guds kald til området ligger stadig i vores hjerter, og han gør store ting midt i vores skrøbelighed.
Gennem forbøn i Åndens klinik i Holstebro har vi oplevet Guds sætte os fri for svære bånd og fortidens sår.

Kvinder gik sammen i bøn

Hvordan gik det så til, at I fik oprettet en kvindegruppe?
– Jeg skulle til Aglowmøde i Thisted for første gang og fik et lift med Inga Pedersen.
På vejen kørte vi forbi det nedlagte missionshus i Lyngs, som Inga havde købt for at redde det. Hun havde sat det i stand med sin mand Stig, og jeg spurgte: – Nå, men hvad skal det så bruges til? Det havde Gud ikke fortalt hende endnu. – Jamen, så må vi da starte en bedegruppe for at finde ud af, hvad det skal bruges til! udbrød jeg. Og så var vi fire kvinder, der mødtes hver mandag morgen, og derefter er det vokset lige så stille.
Vi er enige om, at det er af afgørende betydning for os at have det bønsfællesskab.

Alpha skabte fællesskab

– Vi har holdt Alpha-kursus, hvor vi følte, at Gud sendte Aase, der bor i England, og Catriona fra Canada til at hjælpe os, og vores kvindefælleskab voksede til det dobbelte. Vi mødes fire til seks kvinder hver mandag morgen, og ca. ti en aften i måneden.
Jeg oplever, at Alpha-kurset har hjulpet os til at etablere et stærkt Kristuscentreret åndeligt og socialt søsterskab. Inga er kommet hjem til Jesus i mellemtiden, og vi mødes nu i den lokale præstegård, men fællesskabet er stadig stærkt, fortæller Karin.
Hvorfor tror du, jeres fællesskab er så stærkt?
– Nogle gange bruger Gud det, der er vores længsel, og der hvor vi kommer til kort.
Fx har vi en kvinde i vores bedegruppe, som lige er flyttet hertil fra Århus, hvor hun kom i en stor menighed. Det er noget af en omvæltning at lande i Vestjylland. Hendes sult efter åndeligt fællesskab gør, at hun trofast kommer og allerede på meget kort tid et blevet en søster i vores kvindegruppe.
Vi er der for hinanden, fordi vi har brug for hinanden. Gud velsigner trofasthed, og når vi kvinder mødes og beder sammen, sidder vi forundrede og rørt til glædestårer bagefter over, at Gud igen var villig til at møde os jævne mennesker med sit nærvær.

Skiftede kirke

Hvorfor kommer du nu i Lemvig Bykirke, som er en frimenighed?
– Jeg brænder for forbøn – det er en af mine primære nådegaver.
Kort før vi flyttede til Hvidbjerg på Thyholm i 2011, var det bragt op i menighedsrådet i den lokale folkekirke, om der skulle være plads til forbøn dér, – og det blev nedstemt.
Den anden grund er, at jeg føler mig fremmedgjort i en kirke, der sætter folkestemning over Guds ord.
Den tredje grund er, at jeg på forhånd oplevede fællesskabet med Indre Mission i Lemvig som et levende og varmt fællesskab, hvor der er stor indbyrdes kærlighed. Det er det fælleskab, der er grundlaget for Lemvig Bykirke.
Den indbyrdes kærlighed er for mig tegnet på en Guds menighed. Vi er meget forskellige som persontyper, men vi er ét i Kristus.
Og jeg oplever, at der også er en åbenhed for, at jeg som karismatiker kan bidrage ind i fællesskabet der. Så dybest set oplever jeg et kald fra Gud til at være der, hvor jeg er.

Åndelig vækst – og arbejdspladser…

Hvad brænder du for?
– For det første: At mennesker må opleve Jesus. Når vi med håndspålæggelse får lov til at bede om Guds nærvær for et andet menneske, oplever jeg, at det er en bøn, han svarer på hver gang.
Der står i Bibelen, at hvor to eller tre er forsamlet i mit navn – og hvis den man beder for er indforstået med forbønnen, så rykker Gud helt tæt på.
For det andet: At skabe vækst og arbejdspladser. At vores lokalområde må være et sted, vi er stolte af, og et sted vi kæmper for.
Som projektleder inden for Enjoy Limfjorden er jeg stødt på mennesker, som er rigtig dygtige til deres primære beskæftigelse inden for turisme, kunsthåndværk eller special fødevareproduktion.
Her ønsker jeg at skabe strategiske partnerskaber, hvor to der komplementerer hinanden kan skabe vækst, der giver en synergi-effekt og på den måde flere arbejdspladser.

Fru Pedersens Have

Har du gjort det i praksis?
– Ja, jeg jeg så udsendelser som TV Midtvest har optaget i Fru Pedersens have ved Vemb. Flere gange var jeg så fyldt af inspiration bagefter og tænkte: Hvor kan man købe det?
Der var ingen butik. Og der måtte være andre, som også gerne vil købe ting i hendes romantiske og eventyrlige stil.
Så jeg startede Haveshoppen.com i samarbejde med Anette Krogh Pedersen. Hun har en blog med over 1 mio. sidevisninger det sidste år og har over 6.000 følgere på facebook.
Når haven åbner til maj, åbner vi også skurvognsbutik med gårdhavemiljø omkring, fortæller Karin, der også har konsulentfirmaet Break Point Consult.
Her arbejder hun med markedsføring, konceptudvikling og projektledelse.
– Min drøm om at kunne skabe arbejdspladser for andre er så småt begyndt at gå i opfyldelse, da jeg får brug for en ung medarbejder i butikken og til at hjælpe med webbutikken.
Vi vil også kaste os ud i lokale fødevarer og smagsoplevelser som Gør-det-selv pakker.
Jeg vil også forsøge at få nogle af produkterne ind under Geopark Vestjylland, som er kandidat til en UNESCO certificering.

Hjælp til børn

Karins motto er: Må det naturlige være overnaturligt og det overnaturlige blive naturligt.
– Det skal være natuligt for os at bede til Gud. Til gengæld vil han lade naturlige møder med andre mennesker få overnaturlige dimensioner, mener hun.
– For nyligt havde vi besøg af Aase, og hun spurgte mig, om jeg var interesseret i at støtte Morning Star ved at sælge nogle håndarbejdsting, hun laver, gennem Haveshoppen.
Aases datter Sarah arbejder for Morning Star, som er et dagcenter for AIDS-ramte børn. Her gør de rigtig meget godt for at hjælpe børnene med skolegang og med at få en fremtid. Ofte har børnene mistet deres forældre til AIDS og bor hos slægtninge.
Sidste år var Sarah selv syg med kræft og var derfor til behandlinger i England gennem et års tid. Da hun kom tilbage, var flere børn døde. Når de skulle dø, blev de anbragt i et rum for lukket dør, så de selv måtte klare det.
Det er ikke til at bære tanken om, at børn skal dø alene på den måde. Så Sarahs vision er at lave et hospice med plads til 6 børn.
Pengene fra håndarbejdet skal gå til møbler og inventar, den dag det lykkes at etablere hospicet.
– Jeg regner med, at vi får varerne i løbet af 2016. Man kan modtage vores nyhedsbrev og på den måde være orienteret om, hvornår de kommer i butikken.