Retssags-forening har brug for støtte

Foreningen ”Med grundlov skal land bygges”, der fører retssag imod staten for at have krænket kirkens religionsfrihed, har brug for støtte.

Det fortæller Lars Madsen, som hjælper den 80-årige formand Johny Noer med arbejdet.
– Vi har ca. 240 medlemmer. De betaler hver 500 kr., bortset fra pensionister og studerende, som kun betaler det halve.
Vi håber naturligvis at vinde sagen, men i alle tilfælde er det en vigtig sag for alle kristne. Så vi håber, flere vil støtte op om de udgifter, der er ved retssagen.
På hjemmesiden www.medgrundlovskallandbygges.dk kan man læse mere og tilmelde sig. Eller man kan blot sende en mail til mail@medgrundlovskallandbygges.dk, fortæller Lars Madsen.