Vores datter bliver mobbet i klassen

Kære Suh.
Min datter går i 5. klasse og trives slet ikke i sin skole. Hun har været udsat for groft drilleri, på kanten til mobning, vil jeg mene, og selvom vi har gjort klasselæreren opmærksom på det, så bliver der ikke rigtig gjort noget ved det.
Vi har tøvet med at gøre det åbent for de andre forældre/elever i klassen, da vi frygter, at vores datter måske vil blive drillet endnu mere eller fremstå som en ”sladrehank”. Det overvejer vi dog nu igen, for alternativet er, at vi skal flytte hende til en anden skole, og det er jo heller ikke let.
Hvad vil du råde os til? Skal vi kæmpe videre for, at hun kan blive i klassen, med risiko for endnu et nederlag, eller er det bedre at flytte hende, inden hun bliver for skadet?
Venlig hilsen T.

Kære T.
Hvor er det godt, at I tager situationen alvorligt! Mobning – eller groft drilleri, som du kalder det – er yderst skadeligt for den, det går ud over, og kan give mén langt op i voksenalderen.
Jeg er skuffet over at høre, at I oplever, at klasselæreren ikke gør noget ved problemet. Det er hans/hendes pligt! Børns trivsel i skolen er for det første meget vigtigt i det hele taget, men er også af afgørende betydning for indlæring.
Hvis jeres datter på nogen måde er stærk nok og med jeres støtte har mod på at kæmpe lidt mere, vil jeg absolut opfordre jer til det, af flere grunde.
For det første vil det være gavnligt for jeres datter, at den onde historie og måske negative selvforståelse bliver afløst og dermed sluttet godt. En god slutning påvirker altid den måde, som vi senere forstår og mindes hele historien på – også det midt inde i den.
At flytte skole kan blive nødvendigt, og hvis forholdene ikke forbedres vil jeg også opfordre jer til at gøre det, men det kan desværre også gøre de første 5 skoleår til noget uafsluttet, som jeres datter får svært ved at ”lukke” bag sig.
Derfor er det altid at foretrække, at problemerne med at være i klassen løses, også selvom det koster noget blod, sved og tårer. Jeg vil opfordre jer til at bede om et møde med både klasselærer og skoleinspektør. Stort set alle skoler har en mobbepolitik, og det er i skolens interesse at blive gjort opmærksom på, hvis den kun holder på papiret, men ikke i praksis.
Måske den pågældende klasselærer ikke har redskaberne til at håndtere situationen, og i så fald er det vigtigt, at han/hun får opbakning og hjælp fra ledelsens side, så der kan sættes effektivt ind eller måske tilføjes flere ressourcer til klassen.
Selvom I er bekymrede for, om jeres datter vil blive stillet i en uheldig position ved at gøre hendes problemer offentlige for resten af klassens forældre/elever, vil jeg også opfordre jer til at gøre det. For I får flere muligheder for at ændre situationen omkring hende, hvis I får løftet problemerne op på et kollektivt plan.
Desuden – måske er der flere end jeres datter, er har det svært i klassen? Mobning er jo ikke kun et problem for den, det går ud over, men dem, der mobber, har jo også et problem. De vil i lige så høj grad profitere af at få hjælp til at relatere anderledes til deres kammerater.
Måske I i forældregruppen kunne lave nogle aktiviteter sammen (børn og forældre), hvor I sætter fokus på godt samvær og fællesskab? Eller I kunne holde nogle pige-fester på skift, hvor I voksne deltager aktivt og er guider og rollemodeller for, hvordan godt samvær er?
Bedste ønsker til jer og jeres datter.
Hilsen Suh