Anton har fået en ny venstrehjerne

En familie i Strandby har oplevet et utroligt mirakel efter kristen forbøn.

Da Jannie Dalsgård var i 24. uge med Anton fik han en hjerneblødning. Det betød, at han ville få svært ved at overleve og i alle tilfælde blive meget hjerneskadet og handikappet, forklarede lægerne.

Nogle forældre ville have valgt en abort, men Jannie og hendes mand Lars ”Bager” Kristensen udelukkede straks at tage livet af deres lille barn, som de allerede elskede, uanset hvad der skete.
– Sygehuset forberedte os på, at Anton næppe ville overleve og spurgte, om de skulle forsøge at genoplive ham, når han døde. Vi var enige om, at de skulle kæmpe for hans liv, fortæller Jannie.

For stort hoved

– Det blev så besluttet at tage barnet ved kejsersnit. Lægerne forberedte forældrene på, at drengens hoved ville være ca. 10 cm større end normalt på grund af væske, husker Jannie.
– Straks, jeg havde født ham, lagde de ham over i kuvøse. Han kunne ikke selv trække vejret.
Allerede det første døgn, blev han opereret første gang, hvor de lagde et dræn ind i hjernen for at få væsken ud, forklarer Jannie, som selv tabte et kilo om dagen, i de hårde dage på hospitalet.
På 3. dagen måtte Anton genoplives to gange, på 4. dagen en gang…

Dumme spørgsmål

– Både på sygehuset og blandt vores bekendte var der nogen, som mere eller mindre direkte spurgte, hvordan vi kunne være bekendt at få et så handikappet barn, som ville være en økonomisk byrde for samfundet, fortæller Jannie, der selv er sosu-hjælper i Frederikshavn kommune.
Hun har siden hans fødsel passet ham hjemme, og er nu ansat af kommunen til pasning og træning.
– Det er klart, at man som mor bliver ramt af selvbebrejdelser. Havde jeg spist noget forkert? Men jeg hverken røg eller drak. Så der var ingen forklaring. Voksne kan jo også pludselig få en hjerneblødning.

God hjælp fra kommunen

Familien fik stillet megen hjælp til rådighed. Endda om natten, fik de i en periode en nattevagt, fordi Anton hele tiden krævede opmærkomhed. Men det var mere stressende at have en nattevagt i huset, så de frasagde sig denne hjælp.
De måtte også sige fra til familiefester og endda juleaften med familien, fordi Anton var meget sensibel og blev alt for urolig.
– Lyd, lys, larm påvirker ham rigtig meget, fortæller Jannie.

Ingen venstrehjerne

Anton var lam i venstre side og en hjerneskanning i 2013, hvor han blev født, viste, at hans venstre hjernehalvdel var fyldt af væske og tom for hjernevæv.
– Lægerne var meget omhyggelige med ikke at give os noget som helst håb, husker Jannie.

Helbredelsen

Jannie har tidligere arbejdet på sømandshjem, og hun og Lars er med i det lokale Indre Missions-arbejde. På sygehuset kom vennerne på besøg og bad og sang for barnet og familien.
Ingen var i tvivl om, at de var kristne og troede på Gud, ikke mindst i denne vanskelige tid.
Jannie havde hørt om en niece, der havde været til forbøn ved et møde med Hans Berntsen i pinsekirken.
– Det var jo ikke dér, vi plejede at komme, og vi var naturligvis noget skeptiske og bange for, at det skulle blive ”for vildt” og showagtigt. Men det var roligt og fredfyldt. Og vi var positivt overraskede over den rolige måde, Hans Berntsen talte på.
Vi stillede os op i køen, og jeg sagde, at vi gerne vil have forbøn for, at Antons højre hjernehalvdel måtte kompensere for den manglende venstre hjernehalvdel.
Hans Berntsen svarede, at det ville han ikke bede for. Han ville bede for, at Anton fik en helt ny hjerne, fortæller Jannie.
Så meget havde forældrene slet ikke haft tro til at bede om.

Forbløffet over skanning

Fire gange om året skal Anton til undersøgelse på sygehuset. Her får han under narkose sprøjtet botox ind i kroppen. Da Antons hjerne i 2015 igen blev skannet, undrede sygehusets personale sig meget over det billede, der kom frem på skanningen.
Antons venstre hjernehalvdel, som tidligere havde været sort, var nu hvid ligesom den højre hjernehalvdel.
– Det havde lægerne aldrig regnet med. De var meget forundrede. De kunne ikke give nogen forklaringer, husker Jannie.
Anton begyndte også selv at reagere. Han ville op af sin kørestol. Han ville ud på græsset og kravle. Han ville op og gå.
– I starten havde han en lille rollator, men nu kan han gå 2-300 meter! fortæller Jannie.
– Anton er intet mindre end et mirakel! Og han er et stort vidnesbyrd. I børnehaven, hvor han nu er begyndt et par timer 3-4 dage om ugen, siger han, at Jesus også nok skal gøre hans arm rask, ligesom han har gjort benet rask, fortæller moderen.
Hun glæder sig også over, at Antons kognitive udvikling – det, som angår viden og erkendelse – er helt på højde med de andre børns udvikling.

 Scanninger 2013 og 2015. Før og efter forbøn.

Tak til Gud

– Jeg forundres over Antons udvikling og hans ufattelige styrke til at kæmpe, og jeg er Gud evig taknemmelig, siger Jannie.
– Anton er ikke et nemt barn. Han kræver fortsat meget, for han er fx meget sensitiv overfor lyde.
Antons træning gør ondt, fodskinnen skarver, sansesartheden hindrer ham nogen gange i at være sammen andre børn. Han er bevidst om sin begrænsning, og græder over, at han ikke kan yde lige så meget.
Han spørger: Mor, hvorfor er min arm lam? Kan vi ikke besøge Jesus, så han gør mig rask?
– Men med støtte fra familie, venner og specielt aflastningsfamilien, så ved jeg, at vi klarer den sammen. Som Anton siger:
Vi er en go’ familie!
Og han har helt ret.

Læs også Henri Nissens kommentar til den utrolige historie her.

Fakta om sygdommen

Antons sygdom kaldes hydrocephalus, dvs. væske i hjernen. Det kan ikke helbredes – kun symptombehandles med hjernekirurgi. Det er livstruende. Væsken i hjernen ledes væk via en shunte, som går fra hjernen til bughulen.

Anton har også cerebral parese, dvs. halvsidig lammelse og spasticitet i venstre side. Men benet er begyndt at fungere. Og armen viser tegn på, at der sker noget.