Børnebogsforfatter fortæller bibelhistorier
Bibelselskabets nye børnebibel er genfortællinger af de væsentligste bibelske historier skrevet af forfatter Ida Jessen og illustreret af Hanne Bartholin
Den 12. maj udkommer Bibelhistorier af Ida Jessen og Hanne Bartholin, der er Bibelselskabets nyeste bud på en moderne børnebibel-klassiker.
Ida Jessen er en af Danmarks populæreste forfattere hos både voksne og børn.
I Bibelhistorier genfortæller hun gennem 29 kapitler de mest centrale historier fra Bibelen i et nutidigt, nærværende og til tider humoristisk sprog.
Hanne Bartholin, der i flere projekter har arbejdet sammen med Ida Jessen, har lavet illustrationerne i bogen.
Udgivelsen er i stort format, med læsebånd, foliepræg og lærredsryg, og hvert kapitel i bogen åbnes med grafik lavet af grafiker Nanna Arnfred.