En anden virkelighed

Jeg sidder i en jeepney, en slags minibus og et meget brugt transportmiddel i Filippinerne, da jeg bliver prikket på skulderen. Jeg vender mig om, og mine øjne møder en drengs. Drengen rækker sin hånd ud mod mig og spørger om penge til mad.

Han er én af de gadebørn, der er en del af hverdagsbilledet her i det varme land langt borte fra Danmark.

Jeg har nu snart været volontør i Filippinerne i 4 måneder, og det er fedt, at man ikke bare er turist i et land, men faktisk mere eller mindre kender kulturen, forstår og kan tale noget af sproget og ved, hvordan man kommer fra det ene til det andet sted. Der ER gadebørn og familier her, der vokser op under nogle helt andre vilkår, end vi kender til i Danmark, men der er også meget mere, og hverdagsbilledet indeholder mange nuancer.

Tre dage i ugen arbejder jeg som volontør på et dagscenter for gadebørn. På dagscenteret har de mulighed for at få et bad, to måltider om dagen og få behandlet diverse sår. Men de kan også lege, tegne, se fjernsyn og få en eftermiddagslur. Selvom børnene kommer fra barske vilkår, har de ikke mistet deres glæde og kreativitet, og det giver rigtig god mening at være der for dem – om det betyder at hjælpe med at forberede middagsmaden, behandle for lus eller spille bold.

Det er svært at vide, hvor de her børn befinder sig om 5 eller 10 år, men jeg håber, at de holder ved og husker deres tid i dagscenteret. Jeg håber, at et bibelvers som dette fra Filipperbrevet 4,13 må stå klart for dem, når tingene ser svære ud:

”Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft”.