Hæder til Jeppesens Bibelskole
Mediebrugerorganisationen KLF, Kirke & Medier hædrer journalist og radiovært på Radio24syv Michael Jeppesen for sit radioprogram Jeppesens Bibelskole.
Michael Jeppesen er radiovært på Radio24syv. Sammen med filosof Rasmus Ugilt læser han på alle hverdagsaftener i radioprogrammet Jeppesens Bibelskole et stykke af Bibelen.
KLF, Kirke & Medier hædrer Michael Jeppesen med Buketten, der uddeles fire gange årligt til et medie eller mediepersoner, som på særlig måde formidler kristne værdier og/eller god etik.
Jeppesens Bibelskole sendte første program 2. november sidste år, og generalsekretær i KLF, Kirke og Medier Mikael Arendt Laursen glæder sig over, at Bibelen kan høres ord for ord i radioen.
– Jeg glæder mig over, at Bibelen bliver sat til debat, og jeg synes, den bliver behandlet med respekt, siger Mikael Arendt Laursen.