Venstre sidebanner eksempel

Drop tvivlen og tal om troen

Af Iben Thranholm Cand. teol., journalist og samfundsdebattør
Af Iben Thranholm
Cand. teol., journalist og samfundsdebattør

I kølvandet på Ateistisk Selskabs kampagne for at få danskerne til at melde sig ud af folkekirken, har journalist og radiovært Michael Jeppesen skrevet et indlæg i Politiken, hvor han gør et ihærdigt og ganske prisværdigt forsøg på at gøre kirken relevant.

Michael Jeppesen har for tiden sit eget program “Jeppesens Bibellæsning” på Radio 24syv, hvor målet er at læse hele Biblen igennem.
Jeppesen opfordrer ateisterne til at komme i kirken, fordi kirken har brug for dem, som han skriver. Det lover godt, men alligevel er det forstemmende læsning. Den populære radiovært vil nemlig ikke gå i kirke for at lære at tro, men synes, at den skal være et sted, hvor der tvivles. Netop derfor inviterer han ateister i kirke.
I Jeppesens verden er folkekirken kun legitim, fordi den netop ikke handler om Gud, som han skriver: ”I Danmark taler vi ikke om Gud, og vi beder ikke til ham”. Kirken skal i stedet være et samtalested for tvivlen. Det er fint, at kirken skal være åben for samtalen, men hvis ikke det skal være om Gud, ja, også direkte tale om Gud, hvorhenne skal denne samtale så mon finde sted?
Jeppesens ide om kirken som et sted, hvor tvivlen trives, er efterhånden mere reglen end undtagelse. Hvor mange præster, biskopper, kulturpersonligheder har vi ikke hørt forherlige tvivlen de seneste år? Tvivl på opstandelse, tvivl på Guds almagt, tvivl på Biblen, tvivl på alt.

Hvad gavner alt den tvivl? Der bør tvivles om alt, sagde filosoffen Descartes. Kritisk tænkning har gjort, at vestlig kultur har udviklet sig og er en del af den kristne tradition, men det er ikke det samme som tvivl. Det er troen, der har skabt vores enestående kultur. Troen er en kæmpe ressource, som der tales alt for lidt om – selv i kirken.

Hvis der fokuseres for meget på tvivl, bremser man nemlig sig selv. Troen er noget, der bliver til i samarbejde med Gud. Det er Gud, der lærer os at tro, ikke os selv. Det kræver en åbenhed fra menneskets side. Ved at blive ved at insistere på sig selv og tvivlen, risikerer mennesket at blokere sig selv fra den tro, som opstår i mødet med Gud.

Tvivl er trættende og tom i længden. Lad os tale noget mere om troen, hvordan den flytter bjerge, forandrer verdener, får os til at føle os elskede og viser os vores bestemmelse i livet.