Kærlighed og afmagt

Følsom, men uden at drukne i sentimentalitet er Min fars store rejse en af den slags franske film, arthouse-kritikere elsker, og som samtidig er tilgængelig for et bredere publikum.

Den kværulantiske, stædige 80-årige Claude har altid passet sig selv og sit eget i strid modvind med samfundets forventninger. Claudes yngste datter forlod Frankrig til fordel for Florida 15 år tidligere, hvilket efterlader den betydelige udfordring at håndtere Claudes forskellige særheder – som for det meste involverer chikane af en række forbitrede husholdersker – til hans ældste datter, Carole, der allerede har hænderne fulde med familievirksomheden. Men Claude er ikke længere den mand, han var: han synes at glide længere og længere ind i sin egen verden for hver dag, der går. Da han beslutter sig for at opsøge sin yngste datter i Florida, må Carole derfor følge med.
I kølvandet på Amour er det svært at forestille sig, at en instruktør kan beskrive de udfordringer, alderdommen bringer med sig på samme, dybdeborende måde, som Michael Haneke gjorde det i den film. Men her overrasker Min fars store rejse. I stedet for at kaste publikum direkte ud i det teatralske, går filmen i den modsatte retning og forsøger at holde tonen let og lys – i det mindste på overfladen. Tragedien kryber i stedet langsomt ind på os: at vi til sidst i livet må forlade os på vores omgivelsers kærlighed; at det mål af værdighed, hvormed vi forlader denne verden, helt og holdent afhænger af vores kære. Claude mener oprigtigt, at han er fysisk og mentalt stærk nok til at klare sig på egen hånd, og filmen understøtter i begyndelsen den holdning med korte flashbacks og skæve fantasi-sekvenser. Men gradvist underminerer filmen Claudes uafhængighed og afslører, hvor ofte han glemmer ting, hvor ofte han glemmer sin datter. Efterhånden som filmen skrider frem, bliver vi nødt til at se ud over Claudes eget synspunkt, og de komiske tråde i filmen – Claudes skingrende lilla sneakers, flyveturen over Atlanterhavet, som væves ud og ind i fortællingen – viser sig at have et dybere, mere gribende formål, end de giver udtryk for ved første øjekast. Komedien om en gammel mands beslutning om at rejse til Florida i en cabriolet bliver derfor startskuddet til en fintfølende historie, der handler om værdighed, retten til selv at kortlægge livets sidste øjeblikke og mest af alt om kærlighed.

Min fars store rejse
110 min. • Premiere: 12. maj

Anmeldt af Anne-Katrine Buch