Behov for beskyttelse

Katamaran færgen listede sig langsomt fra Marmaris i Tyrkiet – målet var Rhodos. Vi passagerer anede ikke uråd, men besætningen gjorde. Dagen før havde det ganske vist blæst, men i dag var det næsten stille.

Da vi passerede havnemundingen skiftede billedet hurtigt. Vi skulle blive siddende på vores pladser. De gamle søer var fortsat tilstede under havets overflade, voldsom bølgegang og skumsprøjt, færgen ”bankede pæle i” og besætningen delte målrettet poser ud – mange poser. De første begyndte at kaste op. Til Susannes og min overraskelse forblev frokosten i mavesækken.
Susanne talte senere med to kvinder, der sagde: ”Vi troede vi skulle dø”. ”Det var rædselsfuldt”. ”Vi tager et fly retur”. De rystede og græd ud ved Susannes skulder.

Hver tredje havde kastet op, resten havde været lige ved. Det uventede var det værste. Den ellers dygtige guide var ikke i høj kurs, da han startede på Rhodos info i bussen. To dage senere var vi velforberedte og i højt beredskab. Søsygetabletter var indtaget. Katamaranen var større denne gang. Vi satte os godt tilrette og så på de 4 ting, der blev markedsført – et billede at AtaTurk, en kiosk, diverse skilte om krav til adfærd samt et stort blåt øje.

Et meget godt billede af 4 livsingredienser der påvirker alle – regering, embedsmænd, forretningsmænd og det her udefinerlige åndelige. Det blå øje var overalt i Tyrkiet, offentlige bygninger, private huse, barnevogne, tøjet, smykkerne, bilerne, indgangspartier, reklamer, mure og særlige steder.

Jeg talte med guiden om det blå øje og Medusa. I græsk mytologi er Medusa et fabelvæsen blandt gorgonerne, som på græsk betyder ’frygtelig’. Der var tre skræmmende søstre med slanger i håret og et blik, der kunne forstene alt. Medusa blev dræbt af helten Perseus, og af hendes blod opstod den snehvide vingehest Pegasus. Måske har Medusa oprindelig været en slangegudinde, jævnfør forestillingen om slangens forstenende blik.

Guiden forklarede, at øjet blev opfattet som beskyttelse mod onde sind eller onde ånder, dette behov var øjensynligt enormt i Tyrkiet, selv om der kaldes til bøn fem gange om dagen fra de mange minareter. Da 90% er muslimer i Tyrkiet må øjet vel opfattes som et supplement til Allah og Muhammed.

Der er usikre og ubehageligt overraskende ting i livet: gamle søer, fyldte brækposer, søsygetabletter og det uvisse onde sind. Har alle mennesker ikke netop brug for beskyttelse, tryghed og sikkerhed?
Kristendommen handler ikke om græsk mytologi, tro på at ting kan beskytte eller religiøs lovtrældom. I fadervor føres vi ind i et varmt faderforhold til Gud og vi beder ”fri os fra det onde”.

Barnet i faderfavnen hviler trygt, beskyttet og i sikkerhed – for Jesus sagde: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”.
Hvilken grundvold i livets usikkerhed og ondskab!