Det er kedeligt…

Da jeg var teenager, kom jeg fast i en ungdomsgruppe i kirken. Vi mødtes en gang om ugen. En dag kom ”Hanne” for at være med i gruppen. Hun boede på et bosted nede i byen.

Hanne var en meget stille pige. Jeg tror ikke, at hun var så bogligt stærk – og der var måske nogle andre ting også. Det var derfor hun boede på dette særlige bosted, som kommunen havde lavet.
I vores gruppe plejede vi at synge nogle sange, holde et oplæg ud fra Bibelen, som vi diskuterede – og måske bede lidt til sidst. En dag, hvor Hanne var der, kom jeg midt under hele seancen til at se på hende: Hun sov!
Midt under vores ”hellige snak” om Gud, Jesus og bibelvers, sad Hanne simpelthen og sov. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige til det. Det var både sjovt og lidt provokerende. Vi lod som ingenting og fortsatte snakken. Hun plejede alligevel ikke at sige så meget, tænkte vi.

Man skal nogle gange høre sandheden fra fulde mennesker…og Hanne. I hvert fald tænker jeg, at vi nogle gange har vedtaget en eller anden måde at være kristne på, men den er faktisk lidt kedelig. Måske endda så kedeligt, at en lille lur virker mere tillokkende.

Jeg kan godt lide at snakke om de store linier: Teologi, filosofi og verdensbilleder. Men for nogle mennesker, så er det fuldstændig ligegyldig og sort snak. De vil hellere snakke om de nære ting, om mennesker, og hvad de skal lave i morgen. Vi er forskellige.

Jeg synes også nogle gange, at alt det her med at læse i Bibelen, gå til gudstjenester, møder og alt det dér, kan være en smule kedeligt. Men fordi jeg har været med til det så mange gange, så har jeg accepteret formen og indholdet.
Derfor kan det være godt, at ”Hanne” kommer forbi engang imellem og fuldstændigt upassende bare falder i søvn. For så kan det jo være, at vi selv ”vågner op…” og ser tingene på en ny måde.

Når det handler om at søge Gud, så synes jeg, at det kan være svært at finde ”den rigtige måde” at gøre det på. Og jeg tror, at det kan være sundt at ruske lidt op i vores åndelige rutiner, hvis det netop bare er blevet rutiner, uden så meget åndelig frugt. Keder du dig? Måske keder Gud sig også?

Her på det sidste begyndte jeg at læse salmerne (i Bibelen). Jeg ved, at mange elsker dem, men de siger mig ikke rigtigt noget – lige nu. Så derfor er jeg begyndt at læse i Johannesevangeliet. Og hver gang Jesus siger noget, så ”borer” det sig dybt ind i min sjæl! Jeg synes simpelthen det er så stærkt, hvad Jesus siger. Det er meget livgivende for mig.
Pointen er nok, at det gælder om, at søge Gud på den måde der virker for én selv. Men søg ham, inden det bliver så kedeligt, at du falder i søvn…