Elisabeth fra tv lærte meget på hospitalsskibet

Dansk pige fra Aalborg er hovedperson i DRs serie om hospitalsskibet.

– Når jeg nu er hjemme igen, tænker jeg ofte på, hvorfor jeg er på sygehuset. At det er mere end et job at være sygeplejerske. At det handler om de mennesker, man hjælper.
Det siger Elisabeth Rostved, som er en af hovedpersonerne i DR-Ks reportage fra hospitalsskibet Africa Mercy.
– I Danmark kommer det ofte til at handle om alt det, der ikke fungerer og det, vi ikke kan, fordi der er stramninger og for lidt personale. Og så kommer man nemt ind i en negativ spiral.
Men det er vigtigt at huske på, hvorfor man er fx sygeplejerske.
– Ser du sygepleje som et kald, sådan som det oprindeligt var?
– Jeg ser det i hvert fald som mere end bare et job. Meningen er, at man skal gøre noget godt for andre mennesker.

Barn på sømandshjem

Elisabeth er selv vokset op i et miljø, hvor man er optaget af at gøre noget for andre mennesker. Hendes forældre var sømandshjems-bestyrere, og Elisabeth voksede op på sømandshjemmet i Østerby på Læsø, før forældrene flyttede til fastlandet.
Da hun var færdiguddannet som sygeplejerske, blev hun ansat på Aalborg Sygehus. Hun boede i et bofællesskab med andre piger. Ligesom andre unge, havde hun lyst til at komme ud og se verden. Men for Elisabeth skulle det ikke kun være for hendes egen skyld.
– Jeg tænkte over det og bad over det. Jeg havde hørt om Mercy Ships hospitalsskib Anastasis, som også har besøgt Danmark. Jeg fandt frem til, at Mercy Ships nu drev verdens største hospitalsskib ”Africa Mercy”. Det var den tidligere storebæltsfærge Dronning Ingrid. Og jeg blev klar over, at det var dét, jeg skulle. Jeg meldte mig derfor til tjeneste og rejste ud i januar 2013.

På Afrikas kyster

– Den første periode lå vi i Guinea i Vestafrika, i havnebyen og hovedstaden Conacry.
Efter fire måneder sejlede vi til Republikken Congo (det franske, ikke det belgiske Congo). Her lå vi i ti måneder. Jeg rejste hjem i maj 2014. Det blev på den måde til længere tid, end først planlagt, men jeg syntes, det gav mening.
Og i januar i år tog jeg en kort tur på nogle uger til Madagaskar for at arbejde på skibet, da det lå her på grund af Ebola-smitten i Vestafrika. Det er på Madagaskar, at tv-optagelsen er foretaget.

Gratis hjælp til fattige

– Hvordan fungerer det, når I lægger til kaj?
– Vi tilbyder at hjælpe alle, uanset religion eller status. Det koster heller ikke noget. Et team undersøger først de patienter, som melder sig, så man får et overblik over, hvem man kan hjælpe og hvad, der er behov for.
– Hvilke behov er der?
– Der er fx brandsår, som ikke er blevet behandlet, og som der måske er gået betændelse i.
Der er hjulben, som kan rettes med ortopædisk kirugi.
Der er brok. Ansigtskirugi. Tumorer. Gynækologiske skader…
Mange af patienterne ville ikke få den hjælp, hvis vi ikke var her. Der ville dels ikke være den ekspertise og de ressourcer til rådighed, og mange ville heller ikke kunne betale for det.

Ændre verden for én

En af lægerne, chef-kirugen dr. Gary Parker, siger i tv-programmet:
– Vi kan ikke ændre hele verden, men vi kan ændre hele verden for én person.
Han tilføjer:
– Hvis vi ikke kan blive bevæget af patienterne og deres historie, hvis det bare er et job, så burde vi slet ikke være her, siger Gary Parker i det 1. program.

Åndelig hjælp

– Havde du travlt?
– Ja, men der var nok alligevel mere ro over arbejdet. For vi lægger også vægt på, at der skal være tid til at tale med patienterne og vise dem omsorg. Vi har også den åndelige side med, vi tilbyder at bede for patienterne, og det tager de næsten alle imod.
– Er alle på skibet kristne?
– Nej, der er personale, som bliver hyret til en bestemt opgave, men alle er indforstået med de kristne værdier, som vi arbejder ud fra. Og der er et rigtigt godt fællesskab ombord.
Der er også tilbud om, at man kan være med i en kristen celle-gruppe, og her møder man andre frivillige fra alle mulige lande og mange forskellige kirkeretninger.
Det er meget spændende og berigende, siger Elisabeth, der selv hører hjemme i Apostolsk Kirke i Aalborg.

Får meget igen

– Hvordan var det at være med på tv-optagelserne?
– Det var lidt svært i starten at have kamera på, men efterhånden vænnede man sig til det og glemte, at de var der.
– Betaler I selv alt?
– Ja, vi betaler rejsen, vi får ingen løn, og vi betaler et symbolsk beløb for mad og husly. Jeg havde selv sparet noget op, og ofte er der nogen venner, eller nogen i kirken, som støtter én.
– Du har hjulpet en masse mennesker. Hvad har du selv fået ud af det?
– Jeg har fået meget igen – både menneskeligt og åndeligt. Jeg har nok fået et større syn på verden. Er blevet mere nysgerrig. Ser ikke så snæversynet på tingene, og er ikke så hurtig til at drage en konklusion, når jeg møder noget, som jeg ikke bryder mig om.
– Betyder det også noget i dit arbejde herhjemme?
– Jeg forsøger at huske på, hvorfor jeg er her, og engagerer mig i patienterne. På den måde bliver jobbet mere meningsfyldt.

Ud igen?

– Er det lidt kedeligt at komme hjem til Danmark, når man har arbejdet sådan et sted?
– Nej, jeg glæder mig over alle de gode forhold, vi har i Danmark.
– Vil du ud igen?
– Måske. Det vil vise sig, svarer Elisabeth Rostved med et smil. Hun er 30 år og arbejder nu på barselsafsnittet på Aalborg Sygehus Nord.
Man kan se mere til Elisabeth i de kommende afsnit af serien om hospitalsskibet. De sendes hver onsdag kl. 22:15, og genudsendes den kommende onsdag 19:25.